fredag den 1. marts 2013

Mit boghjørne

Jeg fortæller altid folk at jeg har 42 bunker bøger liggende som jeg skal have læst. Specielt når jeg får købt en ny bog eller bare står med en i hånden og overvejer om den skal med hjem. Nogen gange så går det fint og jeg får ikke købt det jeg hungre efter og andre gange så må jeg bare eje den bog jeg står med i hånden.

Nå men jeg ville egentlig bare gerne vise jer mit boghjørne hvor jeg samler alle de bøger jeg ikke har fået læst endnu. Det skal dog lige siges at jeg også har bøger stående på mine reoler som jeg ikke har læst, men det er for at der ikke skal være tomme pladser mellem de andre bøger, det ser ikke så godt ud.




Der er nogle af bøgerne som jeg har lånt af nogle venner og for at holde styr på hvad det er for nogle så plejer jeg som regel at sætte en hvid seddel i bogen med navnet så jeg ikke fejlagtigt tror at det er min.

Mig som troede at det at gå ledig ville gøre det meget lettere at få læst mere end jeg har gjort i det sidste stykke tid, altså her i 2013. Men som altid så kommer min læselyst tilbage på et tidspunkt (den har det med at forsvinde i januar og februar måned) og så skal jeg nok få gjort et større indhug end jeg har gjort indtil videre. Der er også lige et par anmelder eksemplarer som stadig venter på mig og dem tager jeg som noget af det første. Kan ikke lide at lade de flinke forlag vente på mig når nu de har været så venlige at lade mig læse deres bøger.

Senere i marts måned der har jeg en uges ferie og der regner jeg med at få læst en masse for jeg har allerede bestemt mig for at der skal slappes totalt af med bøger og x-antal kopper te og en kat på skødet :-)

Er i øjeblikket i gang med en ret god bog som jeg håber snart at være færdig med. Det er Patricia Briggs: Månens kald (MERCY #1). Den kan klart anbefales og jeg er ikke en gang nået særligt langt.

Ønsker alle en super fantastisk weekend :-)

Medic out.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Wow sikke mange flotte, fede, fantastiske bøger du dog har liggende. (har du hørt om bogreolen, det er en ikke helt så ny opfindelse mere) - fnis. Kan du hjælpe mig med at fortælle mig forfatteren til den tykke bog der hedder Gulag.? Ville meget gerne læse noget omkring det emne. MVH Morten