tirsdag den 12. marts 2013

Anmeldelse af Månens kald

Bagsiden fortæller:
Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker - en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv.
Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham. 
Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig ... 

Mercy er en serie om en stærk kvinde i en verden med varulve, feer, hekse og vampyrer.












Anmeldelse:
Denne her bog overraskede mig ved at være ret let at komme i gang med og så er den fuld af humor lige fra starten af. Det er sådanne noget jeg godt kan lide ved bøger. Det kan godt være lidt træls at skulle slæbe sig igennem 75 sider før bogen begynder at vise hvad den duer til.

 Det er ikke tilfældet med Mercy #1. Her bliver du sluppet løs fra første side og man kan ikke andet en elske Mercy som er formskifter, det vil sige at hun kan skifte fra at være menneske til prærieulv på ingen tid. Sådan er hun født.

Hele historien går ud på at Mercy skal hjælpe varulven/mennesket Adam, som også er alfa han i sin gruppe af vareulve i hendes område, med at befri hans datter da hun bliver bortført. Jeg synes historien er rigtig god og rigtig godt fortalt. Den kringler sig ud og ind af hinanden og Mercy må bruge al sin snuhed for at finde hoved og hale i hvem der egentlig har gjort hvad og hvorfor. Hertil får hun selvfølgelig hjælp af diverse venner og familie. Hvor er det egentlig fedt at læse om vareulve og hvordan de lever i forskellige grupper. Hvordan en mand prøver at lave så meget rod i det for at redde et familiemedlem, men det går helt vildt galt. Med en masse død og ødelæggelse som følger med i kølvandet på den mission. Vi hører om hekse der har umådeligt meget magt og kan bruge magi, en vampyr-dronning der er blevet vækket af sin søvn for en konspiration vampyrerne imellem, om feerne der af deres skyggeherskere er blevet tvunget ud af deres skjul og om ensomme ulve der ikke lever i grupper, men alene fordi det har de valgt.

Det eneste jeg ikke er helt tilfreds med er slutningen. Den kunne Patricia Briggs godt have gjort mere ud af. Men måske er jeg den eneste som har det på den måde.

Alt i alt en rigtig god start på en serie om de overnaturlige væsner som måske lever i blandt os.

Bogen er et anmelder eksemplar fra Forlaget Tellerup.
Forfatteren er Patricia Briggs og bogen kan købes hos landets boghandlere til 199,95 kr. 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer: