mandag den 11. februar 2013

Status på uge 2 i aktivering

Uge 2 på mit intensive jobsøgningskursus gik ikke helt som jeg havde regnet med/håbet på. Til mine instruktørers forsvar skal der siges at de i den grad var ramt af sygdom hele ugen så vi fik ikke helt det ud af det som vi havde håbet. Plus informationen om selve ugen heller ikke var på plads da vi mødte mandag.
Jeg kan ikke sige jeg er særlig positiv over min anden uge for jeg fik intet ud af den, sådan så er det sagt. Specielt tirsdag var en rigtig øv dag. Det var den dag hvor det åbenbart var min tur til at komme igennem vridemaskinen og alt hvad jeg skrev var enten kedeligt eller neutralt. Så mit humør den dag kl 1430 var slet ikke godt og jeg var ked af det og vred på samme tid. Fandt ud af fredag at ugen skulle have været rettet mod det at aflevere vores cv'er hos diverse firmaer om torsdagen for at få en praktikplads i 4 uger eller måske et løntilskud-job. Se det var jo lidt sent at finde ud af det. Men okaye sådan er det bare. Mine med-kursister var bare verdens bedste, hold da op hvor har vi grinet og snakket om alt mellem himmel og jord og ja det endte faktisk næsten hver gang under bæltestedet. Alle var glade og det var så super fantastisk at være sammen med andre glade voksne mennesker. Så selv om vi ikke fik noget ud af undervisningen i uge 2 så har vi selv stået for morskaben. Tjae håber egentlig bare at andre få mere ud af deres uge 2 når de bliver aktiveret på IKU for det ville være synd og skam at alle oplever den uge som vi har haft.

Medic out.

Ingen kommentarer: