mandag den 11. februar 2013

Fastelavnsfest lørdag aften

Min veninde Linda og jeg har de sidste 14 dage planlagt at afholde fastelavnsfest for vennerne hos mig. Vores madmor Irene havde nedlagt veto mod vores oprindelige ide om at lave hjemmelavet pizza og hun tog føringen på hvad der skulle serveres af forret og hovedret. Forretten var en lækker tomatsalat med dressing og rejer og hovedretten var den enormt lækre, som kun vores madmor kan lave den, mørbradgryde med ris og flute til. Linda og Tom bagte fastelavnsboller som vi mæskede os i efter at have slået mave og det blev tid til dessert.

Alle kom udklædt for de havde fået besked på at de ikke blev lukket ind hvis ikke de var udklædte. Hold da op jeg blev overrasket. Alle havde virkelig tænkt over deres kostume og sikken en festlig aften det blev. Vi var 9 til at starte med og midt i maden blev vi 10, da der lige var en som havde en ærinde der skulle ordnes før han kunne deltage i festlighederne.

Jeg har aldrig afholdt en fastelavnsfest før og derfor var jeg edder spændt på hvordan det ville komme til at går og i skrivende stund kan jeg stadig ikke få mine arme ned oven på denne her fantastiske fest.

Mit bord var dækket som et liggende fastelavnsris og jeg er selv lidt stolt af resultatet. Var i Tiger lørdag og fandt nogle super flotte farvede glas som jeg bare måtte eje da jeg ikke havde nok til at sætte på bordet og de dannede virkelig prikken over i'et. Skal da lige huske at give Linda al kreditten for de enormt flotte fastelavns pynte ting som hun havde siddet og lavet. Jeg tog mig tid til at klippe lidt dødningehoveder ud og putte lidt glimmer på deres øjne, sådan set lidt for sjov. Gik ud og fandt nogle grene som skulle ligge på midten af bordet så det passede til temaet.


Linda ankom til festen med en last minute edition til bordet som hun mente bare skulle med, nemlig små fastelavnskatte til at hænge på glassene og fastelavnspynt til rundt omkring i lejligheden. Det pyntede endnu mere og vi var klar at spise.


Så kommer vi til udklædningen og her havde som tidligere nævnt alle gjort rigtig meget ud af det. Vi var to lækre pirater, en søofficer, en maskinemester, en gammel heks, en jæger, en cowgirl, en Henriette, Al Capone og hans dame.






I skal da også lige have et billede af de super dejligt fastelavnsboller som Linda og Tom havde bagt til festen:



Klokken 0400 besluttede jeg at nu var festen ved at være færdig og jeg sendte de resterende gæster hjem så jeg kunne komme i seng. Det tog lige lidt tid at få ryddet op, men med hjælp fra en af vennerne så endte jeg med at ligge i min seng kl 0500 super glad og super lykkelig for at aftenen var gået så perfekt og vi super hyggede alle sammen.

Tusind tak til gæsterne for at have gjort så meget ud af jeres udklædning og for en perfekt fastelavnsfest.

Glæder mig allerede til næste år og jeg ved at nogle allerede er i gang med at finde ud af hvad udklædningen skal være.

Medic out.

Ingen kommentarer: