søndag den 24. februar 2013

De Urørlige



Som I ved så var jeg inde og se DE URØRLIGE i torsdags sammen med en intetanenede ven.

Den film er fantastisk. Ganske simpelt. Der var humor lige fra starten af. Den var rørende. Historien var suverænt fortalt. Skuespillerene spillede lige fra hjertet. Jeg synes at den rykker på nogle grænser som der er i samfundet vedrørende det at være handicappet. Den viser også at der er nogle derude som ikke er bange for at sørge for at den som sidder i denne her ulykkelige situation får det bedste ud af livet. Det er lige meget om du er fattig eller rig så vil du jo gerne have noget livskvalitet og det får man hvis der er en som Driss der er hvor du bor/er. Han opdragede virkelig på Philippe og hans omgivelser, men han havde også selv problemer som hans skulle ordne. Den medmenneskelighed som Driss viser kan virke meget sjælden, men jeg tror den er derude i verden og hvis vi kigger efter den så skal vi nok også finde den. Jeg blev rørt af filmen og det er en som jeg skal se igen, det er helt sikkert for der er garanteret mange ting som jeg ikke lagde mærke til første gang som jeg vil lægge mærke til anden gang.

Hvis du ikke har set den så tage ind og gør det også selv om den er fransk. Min ven som jeg havde med var lige så vild med filmen som jeg var. Han grinede når der skete eller blev sagt noget sjovt og det var på trods af at vi skulle læse underteksterne for at forstå hvad der blev sagt. Alt i alt en helt vidunderlig og fantastisk aften i biografmørket.

Når filmen en dag kommer på dvd (den 19. marts 2013) så vil jeg være den første til at købe den for jeg bliver nødt til at have den i samlingen af mine franske film :-)

Medic out.

1 kommentar:

Katja sagde ...

Jeg er helt enig med dig! En fantastisk film. Så skøn! I samme franske afdeling kan jeg varmt anbefale Små hvide løgne, som jeg var inde og se i biffen sidste år, og som minder lidt om denne sådan komediemæssigt men stadig med et strejf af det alvorsfulde. Den vil du med garanti også kunne lide!
Her er François Cluzet, der spille Philippe, også med.