tirsdag den 22. januar 2013

Blev kontaktet af en forfatter

Som hedder Jon Brændsgaard Toft den 6. januar om jeg ikke havde lyst til at anmelde en af hans bøger og hans bedste salgs-argument som solgte bogen "LAYA" var følgende:

"Den seneste, Laya, er fra sidste år og handler om en magikerpige, der ufrivilligt træder igennem en portal og ankommer i vores verden sammen med sin talende kat. Nu må hun lære at klare sig her samtidig med at hun må finde en vej hjem."

Jeg kunne slet ikke sige nej til en talende kat når nu jeg selv har en af slagsen som snakker hele tiden undtagen når han sover hehe.

Den 9. januar ankom bogen fra forlaget Mellemgaard og jeg håbede at jeg kunne gå i gang med den næsten med det samme, men en ganske forfærdelig forkølelse satte en stopper for det og nu venter den som nr. 2 i bunken til at blive læst. Har lige et mellemværende med bogen "Kolonien" fra forlaget Valeta og bagefter står den ellers på talende katte og magi :-)




Selvfølgelig kommer der en anmeldelse op på siden når jeg har læst bogen for det har jeg lovet Jon Brændsgaard Toft.

Hvis der er noget jeg elsker så er det når en forfatter falder over min blog og gerne vil have at jeg læser hans eller hendes bøger. Det er det der gør det værd at blogge og være bognørd :-)

Medic out

Ingen kommentarer: