torsdag den 24. januar 2013

Anmeldelse af Kolonien



Bagsiden fortæller:
Om aftenen den 10. september 1984 forsvinder den 33-årige danske maskiningeniør Martin Damgaard. Dagen efter bliver hans bil fundet efterladt i vejsiden med nøglen i tændingen, men der er ingen spor efter Martin selv. Politiet formoder, at Martin er blevet offer for en forbrydelse. Men på trods af en langvarig efterforskning, dukker der ingen yderligere spor op i sagen. Håbet svinder med tiden, og i 1991 bliver Martin Damgaard erklæret for død.

I 2006 rejser en ung canadier til Danmark og hævder, at han er Martin Damgaards søn. Canadieren kalder sig Pierre Robert og medbringer et manuskript, som øjensynligt forklarer den sporløse forsvinding. Hvis manuskriptet er opdigtet, har Martin Damgaard begået et utilgiveligt forræderi imod sin familie. Men hvis historien tages for pålydende, ændrer det i dramatisk grad vores opfattelse af virkeligheden og afslører et uhyggeligt anslag imod menneskeheden.

Kolonien er Martin Damgaards historie, således som den er blevet overleveret af Pierre Robert. Bogen er enten en chokerende rejseskildring hinsides grænserne for den etablerede virkelighed - eller en fiktiv thriller med en slutning, der vil få nakkehårene til at rejse sig. I begge tilfælde er den stærkt underholdende. Enkelte navne og detaljer er blevet ændret af hensyn til nulevende personer.

Anmeldelse:
Okaye lad mig sige det lige ud: Jeg tror på at der findes andre væsner end os derude i universet, MEN jeg kan vitterligt ikke tage det alvorligt når nogen påstår at de har været bortført af aliens og der er blevet lavet eksperimenter på dem.

Derfor har jeg det meget svært ved denne her bog.

Det er beretningen fra Martin Damsgaard, overleveret af hans canadiske søn Pierre Robert, som bliver bortført til en fjern galakse af aliens (Petarker) og her møder han andre mennesker der også er blevet bortført fra hele verden. De bliver samlet i en koloni under kummerlige forhold hvor de skal arbejde om dagen i forskellige arbejdsgrupper med hver deres formænd og sove om natten. Nogen gange så bliver en eller to af dem ført til forskningscenteret hvor de enten bliver udsat for forskellige tests eller forfærdelige eksperimenter. Martin vil ikke blive i kolonien, han vil væk og hjem til sin kone og to børn og det kan man da godt forstå. Så han går i gang med hjælp fra nogle få indviede at lægge planer og samle proviant plus lave tøj til deres rejse ud i en ukendt verden. Flugten går ikke helt som de havde regnet med, men fart over feltet kommer der da da de opdages af Petarkerne.

Hvad der mere sker vil jeg ikke afsløre, men jeg vælger at kalde denne her bog en fiktiv thriller som til sidst bliver en smule for langsommelig med meget teori som læseren absolut skal have. Men den teori som bliver foreslået om nogle af os mennesker der er på jorden den kan da godt være sand, hvis man vælger at tro på det.

Hvis den blev oversat til engelsk så er jeg sikker på at der nok var et marked for den, kender i hverfald en som nok gerne ville læse bogen.

Bogen er et anmelder eksemplar som jeg har fået fra forlaget Valeta.
Forfatteren er Pierre Robert og bogen kan købes hos landets boghandlere til 299,00 kr. 1/5 stjerner.

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Det bliver i hvert fald super spændende at starte og se hvad det hele er for noget. Selvom der da nok bliver øv-dage og morgener hvor sengen trækker mere, så er det her en uddannelse jeg har valgt fordi jeg 100% vil det og drømmer om at lave netop dét resten af mit liv. Det føles virkelig godt at have den tilfredsstillelse. :)