mandag den 15. oktober 2012

Anmeldelse af Bornholm Besat

Bagsiden fortæller:
Ved middagstid 7. maj 1945 fløj russiske fly ind over Rønne og Nexø og sønderbombede de to byer. Mange blev dræbt, begge byer blev lagt i ruiner, og mens det øvrige Danmark jublede over befrielsen, gik Den Røde Hær i land og besatte øen. Bornholm skulle først blive rigtigt frit 5. april 1946 - knap et år efter resten af landet.

I BORNHOLM BESAT fortæller journalist Jesper Gaarskjær historien om Bornholms besættelse - lige fra tyskerne ankommer til øen, til russerne forlader den. Det er en beretning med masser af drama i form af stikkerlikvideringer, bombeattentater og klipning af feltmadrasser, men det er i lige så høj grad en beretning, der viser, at den russiske besættelse ikke var så uproblematisk, som den sidenhen er blevet fremstillet.

Bogen dokumenterer de talrige russiske overgreb på den danske ø, heriblandt overfald, plyndringer, røverier og gruppevoldtægter, og afdækker samtidig det politiske spil bag kulisserne: De danske politikere vidste nemlig besked, men foretog sig intet - af frygt for Stalin. Og på Bornholm følte man sig glemt, svigtet og forladt.


Anmeldelse:
Denne her bog beskriver et stykke mørkelagt Danmarks historie og jeg er som læser og historie interesseret rigtig glad for at Jesper Gaarskjær har haft modet til at tage Bornholmernes rædselsår 1945-1946 op og skrive om det.
Jeg synes virkelig at bogen er super godt skrevet og man kan hurtigt føle sig som en del af historien på den beskrevne måde som Gaarskjær bruger. Man bliver utrolig vred og indigneret over den måde som de danske politikere behandlede Bornholm og bornholmerne på fordi de var bange for at træde den store farlige Stalin over tæerne efter russerne havde besat øen fordi de mente den havde en strategisk betydning for dem og deres adgang til Østersøen.
Bogen beskriver både de tyske år og modstanden mod dem med forskellige modstandsgrupper som prøvede at gøre livet surt for tyskerne, den kommer ind på "Klippeaffæren i Rønne", flygtningeruterne og de allierede fly der nødlander og hvor besætningerne bliver hjulpet til Sverige af modige sømænd fra øen.
Man kommer meget hurtigt til at føle med bornholmerne for alle de rædselsfulde ting som de er udsat for og man sidder virkelig og tænker "Okaye det skete bare ikke for dem", men alle de ting som skete på øen skete, og det har ikke været sjovt at bo så langt væk fra København når man først blev besat af tyskere og derefter russerne, som mente at man kunne gøre som man ville og ingen respekt havde for den almindelige befolkning og deres ejendele. Russerne sendte soldater fra Øst-fronten til Bornholm og de havde alle deres forfærdelige traumer de sloges med og som så gik over i overfald, voldtægter, gruppevoldtægter, røverier og jagten på alle former for alkohol som de kunne konsumere. Der er rigtig mange billeder med i bogen og man sidder bare og siger "Wow så det sådanne ud efter bombningerne af Nexø og Rønne" og så er der de andre "stemningsbilleder" som fortæller deres egen historie.
De interviews der er med i bogen gør den mere personlig og er en fortræffelig måde at få formidlet den historie og det budskab som bogen emmer af. Lad os aldrig glemme det bornholmerne gennemgik i det år fra 1945 til 1946, mens resten af Danmark var frit. Deres historie har også fortjent at blive fortalt og fortalt er den helt sikkert blevet.

Jeg giver bogen min varmeste anbefalinger og hele 5 store flotte stjerner.

Bogen er fra Gyldendal, skrevet af Jesper Gaarskjær, er på 368 sider og koster 249,95 kroner.

3 kommentarer:

Eeyorenyk sagde ...

Hej søde Ingrid

Mange tak. :) Indtil videre går det ret godt herovre. Jeg har slet ikke hjemve eller noget. Og er ikke så træt, som jeg nok burde være. Jeg har sovet ca. seks timer sammenlagt siden tirsdag morgen. Og har jo været vågen længere end jer derhjemme, så at sige, på grund af tidsforskellen. :S

Men det går godt herovre. Vi håber på godt vejr fra i morgen af, i dag er det skyet og gråvejr. :S Men vi har spist donuts og skal ud og spise i aften. :)

Eeyorenyk sagde ...

Haha. Præcis. Du kender mig jo, når vi først begyndte at grine i butikken. Jeg tudede nærmest af grin, bukkede helt sammen. Og jo mere jeg grinede, jo mere grinede min moster. Haha. :D

Eeyorenyk sagde ...

Der skal nok komme MASSER af billeder. Har simpelthen taget så mange billeder, at jeg dårligt ved hvor jeg skal starte. Haha. Nogle selvfølgelig bedre end andre, men det kan jeg altid sortere i til eget brug. Til en start bliver der sorteret i dem, efter brug til bloggen. :P