tirsdag den 4. september 2012

Mandag aften var det fotoklub besøg


Jeg besøgte mandag aften Ringsted Fotoklub i medborgerhuset i selv samme by.
Hvorfor?? Well jeg vil gerne blive bedre til at bruge mit nye kamera og få nogle fiduser og tips fra andre fotonørder. Der var stuvende fuld da jeg ankom lidt for sent, de starter kl 1900 og jeg havde lige misset tiden hehe. Men det blev en aften hvor jeg ikke forstod halvedelen af hvad der blev sagt indtil nogle venlige sjæle forklarede det på en anden måde.
Aftenens tema var: Grundlæggende teknik. 
Det vil sige ISO, lukketid, blænde og brændevidde med mere.
Jeg må sige at det var meget interessant og der var mange spørgsmål og svar på de forskellige billeder som vi så. Alle var søde og venlige og svarede på spørgsmål ang. kamera teknik inden vi gik hvert til sit.
Efter 2 timer var det slut og jeg fik meldt mig til en foto-tur i dag tirsdag eftermiddag, hvor der skal øves at tage billeder indendørs af håndboldholdet TMS træning i Ringsted Hallen uden blitz. Det bliver rigtig spændende og jeg ser faktisk frem til det.
Det bliver jo endnu mere interessant om jeg i det hele taget kan tage gode billeder af bevægelige mål såsom håndboldspillere. Vi får at se.
Håber I alle har en hyggelig tirsdag hvor end I er.

Medic out.


P.S.

Dette her billede synes jeg er rigtig godt og det blev nr.1 i konkurrencen om Still Life billeder i klubben, skal lige præcisere at det ikke er mig der har taget billedet:

© Lars Kronborg

Ingen kommentarer: