onsdag den 5. september 2012

Flagdag for Danmarks udsendte soldater

Jeg var i dag sammen med min NK kompagni (i civilt) inde for at se monumentet ved Kastellet for Danmarks udsendte og dem der har mistet livet i forskellige operationer rundt omkring i verden. Det var første gang han så monumentet og det rørte ham som det gør enhver der er i grønt og deres pårørende.

Det allerbedste billede fra monumentet er dette her, jeg synes selv det siger mere end ord:



Dagen i dag er FLAGDAG FOR DANMARKS UDSENDTE og hele Danmark flager og højtideligholder den. Den blev højtideligholdt første gang den 5 september 2009 og det var en overkonstabel som begyndte at samle opbakning til flagdagen via internettet i 2006 som fik den indført. Her flages til ære for alle de soldater, der har været udsendt på internationale missioner for Danmark siden 1948.



Min NK kompagni og jeg fik set 2 parader, en ved rådhuspladsen og den ved Christiansborg udover at gå en tur til kastellet for at bese det omtalte monument, vi fik da også lige set Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary da de forlod Holmens kirke efter en gudstjeneste plus hele folketingets medlemmer bagefter. 


Til sidste endte vi ved Frederiksborg Rådhus hvor der var en masse aktiviteter og boder sat op. Vi så alt muligt og det var vildt hyggeligt. Da klokken blev 1915 blev der sagt farvel og jeg begyndte turen mod hovedbanegården. Jeg fandt forøvrigt ud af at jeg havde taget de forkerte sko på da jeg kunne mærke at der dannede sig vabler under min højre fod. Ikke nice.



Alt i alt en hyggelig dag og jeg tager gerne med næste år for at ære de danske soldater.

Ære være deres minde, dem som ikke kom tilbage, men som kæmpede for hvad de troede på i Danmarks navn.

Medic out.

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Nå for pokker, jeg spekulerede da også på hvorfor hulen der var flag så mange steder da jeg skulle hjem. Så lærte jeg også noget nyt - Men det var da i det mindste endelig en flagdag man kan tage og føle på, som har en relevans og vigtighed!