onsdag den 25. juli 2012

Har du __________ i dag??


Jeg er et meget glad og smilende menneske og et positivt væsen, det ved folk der kender mig.

Derfor kan jeg ikke lade være med at smile til folk jeg møder på min vej. Nu hvor jeg er kommet ind i rytmen med at gå min 7,5 km motionstur 3-4 gange om ugen så møder jeg mange bilister, cykelister, løbefolk, ældre og unge og ganske almindelige folk.
Lige meget hvornår jeg er ude så smiler jeg (medmindre jeg er rigtig ked af det så gør jeg ikke) også når jeg er ude og gå min motionstur og det er utroligt så mange der bliver overrasket over at få et smil og et lille vink med på vejen. Det er som om deres humør også letter.

Hvad med dig, kan du finde på at smile til folk du ikke kender og hvorfor ikke??

Et smil gør så meget og kan ændre en dårlig dag til en god dag og hvorfor ikke se et andet menneske i øjnene og give ham eller hende et smil der kommer fra hjertet???

Det samme med at hilse på folk, det er dejligt at se hvor glade folk bliver når man siger hej, well nogen gange bliver de forbløffet, men de siger som regel hej tilbage og så går man videre.

Tag disse to ting, et varmt smil og det at hilse på hinanden og alt kan ske. Man kan have rørt et andet menneske og måske vist et ensomt menneske at de ikke er glemt.

Kom ud af busken og smil til hinanden, når du har gjort det så sig hej og se hvad der sker, så længe alt dette gøres med et smil og den anden part kan se at du mener det så kan intet være forfærdeligt ved det.

Jeg gør det konsekvent hver dag når jeg er ude, smiler til alle jeg møder på min vej og hvis det er så smider jeg da også lige et hej oven i hatten og glæder mig over folks overraskede miner.

Prøv det for det er en meget positiv oplevelse :-)

Medic out.

Ingen kommentarer: