mandag den 11. juni 2012

40 år i weekenden


Ja jeg havde fødselsdag i weekenden, nærmere bestemt søndag den 10 juni og ja jeg rundede det skarpe hjørne der hedder 40 år.
Kan dog ikke mærke at jeg er blevet 40 og det må have noget at gøre med mit altid gode humør og det at jeg griner og smiler meget.
Hele weekenden har været i fødselsdagens tegn, lørdag havde jeg besøg af min familie og nogle nære venner til kinesisk buffet og kaffe, kage, boller og lagkage.
Det var super super hyggeligt og jeg blev begavet til op over begge øre og fik nogle dejlige flotte buketter blomster.
Havde selv lavet bordpynten og fordi vi var ret mange til maden havde jeg bestemt mig for at købe engangs- tallerkner, plastik bestik, plastik kopper og plastik krus. Plastik krusene havde jeg dekoreret med servietter med rislamper , som jeg havde klippet ud. Kaffe kopperne (også i plastik) blev dekoreret med selvklæbende flag. På bordet havde jeg lagt en hvid papirdug og her var bordpynten også udklippede servietter med rislamper og overskud fra muffinsforme med blomster plus jeg havde lavet mine egne menu-kort så mine gæster kunne se hvad vi skulle spise.






Alle mine gæster elskede den kinesiske buffet og de spiste godt til og efter vi havde slået mave i godt og vel 10 min så mente min lillebror at det var tid til kage og kakao hehe.
Igen var alle vilde med kagerne og min lagkage og der blev drukket kakao med flødeskum og vi hyggede.

Alt i alt en perfekt fejring af min fødselsdag sammen med mine fantastiske gæster.

Søndag var det op til dem jeg kender om selv at dukke op til kakao og rester af kage og der kom et par stykker incl nogle af dem som ikke kunne om lørdagen :-)

Medic out.

2 kommentarer:

Katja sagde ...

Ih, stort tillykke med fødselsdagen! :D Det ser ud som om, du blev fejret godt igennem, og havde en rigtig hyggelig dag! Jeg er helt vild med den kjole, du havde på - hvor er den bare fin!
Stort tillykke endnu en gang. :)

Irene E. Jensen sagde ...

Tillykke med fødselsdagen! Det ser ud til at have været en god dag :-)