søndag den 4. marts 2012

Anmeldelse af Thomas Rathsack: Shadow Army



Anmeldelse:
Måske var jeg ikke lige i humør til at læse Shadow Army, men det kan også godt være jeg har forventet for meget af bogen så derfor får den kun 3 stjerner (ud af 5 på goodreads.com).

Det er en okaye bog med en masse action og bulder og brag. Men jeg føler jeg har læst dette her plot før, altså ikke at Danmarks ambassade i Islamabad i Afghanistan bliver sprunget i luften og der er en helt som under den sidste mission bliver afskåret og må klare sig igennem alverdens rædsler før han bliver reddet.
Det er bare en smule for forudsigeligt og jeg kan måske godt forstå de folk der er blevet skuffet over bogen.
Der er også mange der har købt den fordi de tænker den er i sammen dur som "Jæger - I krig med eliten", hvilket den jo tydeligvis ikke er, den første var en biografi og denne her er en krimi.

Med erfaringen som Thomas har med i rygsækken kan jeg jo godt se at det at skrive denne her bog ikke kan have været særlig svært for han har jo trods alt være med i systemet i mange år og ved hvordan tingene foregår.

Det præger også bogen at han ved hvad han taler om, måske kunne jeg godt tænke mig en ordliste til de læsere der ikke er enten i hjemmeværnet eller hæren for der må helt sikkert være en del udtryk de ikke kender til.

Det bliver interessant at læse 2'eren når den kommer til næste år.
Al begyndelse er jo svær.

Bogen er udkommet på Politikens forlag, forfatteren er som sagt Thomas Ratsack. Den kan købes hos landets boghandlere til 99,95 kr. 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer: