mandag den 1. august 2011

Supernatural serien er lige noget for mig :-)

http://www.fanpop.com

Hej derude i cyberspace,

Jeg er blevet færdig med sæson 6 af Bones (som jeg knuselsker) og manglede en ny serie at kaste mig over da sæson 7 vist ikke er parat endnu andet end et afsnit 1 som jeg ikke kan finde snøft snøft.

Min kære bror og min kollega Katja fra butikken har begge to anbefalet mig at jeg skulle prøve at se lidt nærmere på SUPERNATURAL serien og jeg er derfor gået i gang med sæson 1.
Hold da op hvor er den dog bare god, jeg er overrasket og det er en serie der virkelig får det til at gibbe i mig  og det er der ikke ret mange serier der gør.
Den er super fedt lavet og de to skuespillere, som er hovedpersonerne, er helt vildt gode til de roller de spiller.


Jared Padalecki som Sam Winchester og den yngste af de to brødre, der bliver tvunget ud på en farefuld rejse efter hans far og på jagt efter hans kærestes morder der tilfældigvis er en meget voldsom dæmon. Bare den måde han spiller på gør at man har lidt ondt af ham når han må forlade sin drøm om at blive advokat.


Jensen Ackles som Dean Winchester og den ældste bror som er fandenivoldsk og som en en regulær svindler når det kommer til penge (efter hvad jeg har forstået). Han er gået i sin fars fodspor og tager rundt og dræber dæmoner. Da faren forsvinder opsøger han sin bror Sam for at få ham med ud på en jagt efter deres forsvundne far som efterlader dem uforståelige clues til hvor han er. 

Det er rart med et gennemarbejdet plot som holder 100% og man bliver jo overrasket i hvert afsnit så jeg kan godt se at jeg virkelig har noget tilgode med de 7 sæsoner der findes. Nu ved  jeg jo hvad jeg skal lave når det der er på tv er røvsygt og jeg ikke gider havde det tændt.

http://www.fanpop.com


Medic out

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Muhahahaha - Så faldt du også i fælden!

Vi er (næsten) færdige med sæson 6 herhjemme - Og jeg er allerede panisk ved tanken om at sæson 7 ikke er tilgængelig endnu. Suk. Så vi har så til gengæld måtte finde andre serier vi kan se imens vi venter, men jeg tror ikke at nogle slår Supernatural. Det er den første serie jeg virkelig har hungret efter og er faldet pladask for, nogensinde. <3