lørdag den 9. juli 2011

Ringriderfesten i Aabenraa 2011




Hej derude i cyberspace,

Jeg lovede at skrive lidt om Ringriderfesten som jeg deltog i i weekenden den 2-3 juli i Aabenraa.

Men først skal jeg vist lige forklarer hvad ringridning er:

Ridekonkurrence, hvor rytteren med en lanse skal fange en ophængt ring. Selve ringridningens rødder går helt tilbage til middelalderen, hvor ringridning var en både populær og frygtet underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer. Frygtet fordi ringridning indgik i de barske ridderkampe, ofte med livet som indsats. Det barske, det farlige var dog taget ud af ringridningen, da den kom til Danmark, hvor kong Christian III og hans søn Frederik II, der i 1500-tallet indførte og ændrede ridderkampen til rytterdyst. Ringridersporten bredte sig til Sønderjylland efter  1845 havde hertug Christian August af Augustenborg og hans gemalindes sølvbryllup i 1845 hvor der i festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele Als.  
(forklaringen er taget fra http://www.fjordregion.com/kultur/arrangementer/ringridning.html)

Fredag aften den 1 juli ankom jeg til Tinglev hvor min gode ven Hans hentede mig på stationen og vi fik snakket og drukket os en god flaske rødvin inden det blev sengetid.

Vi stod op kl 0800 lørdag morgen for at iføre os hver vores uniform og køre til Aabenraa politistation hvor resten af Hans's kollegaer fra PO-Sønderjylland ventede kl 1000.
Det var rigtig dejligt at se alle rødderne igen. Vi startede med ud med kaffe og briefing og håbet om at regnvejret ville slutte inden selve optoget (den lille rute) startede.

Vi var heldige for vejret slog om og det holdt tørt mens optoget drog fra opmarchområdet til ringriderpladsen.
Jeg stod et nyt sted i år, nemlig lige ved opmarchområdet sammen med Hans. Det var lidt anderledes at se starten med alle rytterne og de bands der skulle med og så skulle jeg jo også holde øje med billisterne som som altid ikke havde læst avis i 4 uger hvor der har stået at der afholdes ringriderfest!






Det hele forløb meget stille og roligt og vi kunne efter et par timer lukke vores post ned og returnere til politigården, men først skulle vi lige hjælpe en fejemaskine ind på ruten. Der stod lige pludselig 2 bands i vejen for dens videre vej ud på ruten, så med hjælp fra 1 stk politibil fik den eskorte hele vejen rundt på ruten.
Se det var et syn jeg aldrig har set :-)

Tilbage på politistationen fik vi ringrider-pølser og hyggede lidt hvorefter vi gik hvert til sit for at mødes igen søndag morgen til endnu en omgang trafikregulering.

Hans og jeg skulle dog lige til Aabenraa Tattoo om aftenen og det var vildt godt, selv om vejret drillede en lille smule. Jeg fik taget en masse billeder og nød virkelig showet.

Danske Artilleriregiment Varde saluterer med "Dansk Løsen"

K.u.K. Wiener Regimentskapelle IR 4 -A

K.u.K. Wiener Regimentskapelle IR 4 -A, Smørtenor 

Hjemmeværnets Brass Band Syd

Garderhusarregimentets Hesteskadron


Garderhusarregimentets Hesteskadron

Garderhusarregimentets Hesteskadron

Fanfara Muzica Regimentului 30 Garda "Mihai Viteazul"

Fanfara Muzica Regimentului 30 Garda "Mihai Viteazul" med dansere

Aabenraas adoptivbørn: Søværnets Tamburkorps

Flora Band

Mig og to meget statelig herrer fra Dutch Pipes and Drums


Som sagt så var der trafikregulering om søndagen da alle deltagere fra tattooet skulle ud på den store rute sammen med ringriderne og vi stod parat til at lukke midtbyen ned for anden gang på en weekend :-)
Denne gang stod jeg det samme sted som sidste år det der var igen igen travlt da sponsor karavanen denne gang kørte for tidligt og jeg fik ret travlt da der efter dem kom almindelige biler, hvilket der egentlig ikke skulle have kommet.
Nå men alt løste sig da optoget lukkede byen af og alle bilister kunne se at de ikke kom nogen steder før det var færdigt.
Vi sluttede denne gang på Brundlund Slot endnu en gang med Ringrider pølser som det sig hør og bør.
Bagefter tog Hans og jeg hjem for at skifte uniformen ud med civilt så vi kunne komme tilbage til Ringriderfesten og det store telt hvor der var festkoncert Arena teltet af alle de deltagene orkestre fra tattooet og se den sidste omgang hvor der blev spillet  på liv og løs.
Efter det tog vi en omgang på festpladsen sammen med Natasha inden hun skulle til Haderslev sammen med Dutch Pipes and Drums til deres grill aften.
Hans og mig tog tilbage til Kravlund og Hans lavede aftensmad for at sætte mig på et tog senere om aftenen.

Det var en skøn weekend i Sønderjylland og jeg GLÆDER mig til at komme tilbage til Ringriderfesten næste år :-)

Medic out

P.S. Ja jeg ved godt at indlægget blev lidt langt, men bær over med mig for det var en super dejlig oplevelse jeg gerne ville dele med jer :-)

Ingen kommentarer: