mandag den 8. oktober 2018

Anmeldelse af Løgnens Hus

Bagsiden fortæller:
Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med vicekriminalkommisær Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig, at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen.

Men mørke kræfter forsøger at forpurre efterforskningen, og snart står et klart, at Ruth og Nelson har pustet liv i en tilsyneladende glemt forbrydelse, som nu kan få dødbringende konsekvenser...

Løgnens Hus er anden bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.









Anmeldelse:
Elly Griffiths er min nye ynglings-forfatter ud i krimigenren. Det er helt sikkert. Hun skriver nogle sindsyge gode bøger. Hendes anden bog følger lige i sporet af den første og denne gang så er det endnu en gang Ruth Galloway som bliver udset til at blive forfulgt fordi hun graver i fortiden. Og der er altså nogen der gerne så den forblive begravet.

Historien render om hjørner med dig uanset hvor meget du prøver at gennemskue hvad det lige er der foregår og hvorfor. Der er personer som man ikke rigtig ved om man skal stole på og om de er det som de udgiver sig for, plus vores hovedskurk er vist temmelig meget syg i roen og har været det længe.

Med tanke på hvor meget research der skal til for at fortælle om keltiske myter, romerske guder og gudinder, arkæologiske findesteder, udtryk som støvede gamle museums folk kan finde på at bruge og nogle personer som alle på en eller anden måde er underlige og fantastiske på samme tid gør at jeg har hygget mig i mange timer i England.

Cathbad, Nelson, Shona og Phil er stadig med og de giver Ruth den rygdækning hun har brug for i svære situationer, specielt Cathbad og Nelson er nogle fantastisk mænd at have i sin omgangskreds. Jeg er vild med Cathbad, der har et bånd et med naturen som druide plus hans spirituelle tilgang til ting og som nu er begyndt at arbejde på universitetet for at få penge til dagen og vejen. Han er altså en finurlig person som man ikke kan andet end at holde af.

Der var ikke på noget tidspunkt hvor kedede mig i denne her bog. Den bad mig om at vende side efter side for at sørge for at der ikke skete noget med Ruth Galloway. Det at hun blev tilkaldt til et gammelt børnehjem, som tidligere var hjem for en stenrig familie for at undersøge nogle knogler der blev fundet under et dørtrin gør at hun uden at vide det bliver udset som et offer da hun kan løse gåden om hvorfor de ligger der.

Ruth har selv en hemmelighed som hun ihærdigt prøver at skjule, men som desværre ikke lader sig gemme i alt for lang tid. Problemet er at nogen har gennemskuet hende og prøver at skræmme hende til at droppe sagen med knoglerne. Herefter starter en hidsig kamp med at finde ud af hvad i alverden det er der sket og hvorfor et barn er blevet myrdet for at begrave det under et dørtrin.

Af bugtede stier som fører andre hemmeligheder med sig som kommer for dagens lys, ender vores duo med at opklare et mord som aldrig skulle være opklaret og som skulle have været holdt hemmeligt for evigt. Men på grund af penge og griskhed så endte med helt anderledes.

Bogen er skrevet af Elly Griffiths og udgivet på Gads forlag. Bogen kan købes i alle landets boghandlere til 249,95 kr. 5/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: