En gammel ven opsøger Anne,dødeligt såret, og når kun lige at fortælle hende, at hendes søster er taget til fange.
For at befri sin søster, må Anne selv risikere livet og krydse over til en verden, hun aldrig har set. Ukendte farer lurer, og imens bliver hun plaget af synet af sit eget mord.
Hvorfor bliver hun ved med at se det? De fik jo afværget det i tide. Eller gjorde de?
Hele sit liv er Anne blevet forladt. Nu indser hun, at for at redde sin søster må hun selv svigte dem, hun elsker.
Men kan hun gøre det?
Anmeldelse:
Nu har jeg gået og summet over denne her bog i godt og vel tre uger. Hvorfor spørger du? Fordi jeg blev så mega irriteret på en enkelt ting som jeg ikke kunne få til at hænge sammen med tidslinjen. Det viser sig så nu, efter jeg her i eftermiddag har ledt bogen igennem for at finde omtalte irritationsmoment, at jeg måske ikke har så meget at være irriteret over trods alt. Og jo det har jeg faktisk.
For jeg hader at få ødelagt mig læseoplevelse af en bog som jeg har mega glædet mig til at læse i et år. Jeg var VILD med etteren og synes stadig den var fantastisk god. Nu er vi nået til bog nr. 2 og jeg kan ikke rigtig ryste denne følelse af mig om at den var lidt mindre god end det jeg havde regnet med.
Handlingen ligner desværre mange andre fantasy bøger med en hovedperson der skal ud på en rejse. Men den har sin egen charme og man kan ikke undgå at blive suget ind i historien og vende hvert blad for at se hvad der nu sker. Rejsen mod målet er fyldt med farer som vores hovedperson Anne skal overkomme.
Anne er taget til Hrafheim for at redde sin tvillingesøster Serén der er taget til fange af den onde Ragnara som skal gifte sin eneste søn Sverre væk. Planen om at redde søsteren går ikke lige som beregnet og Anne må ud på en lang tur med en masse fare og mødet med pussige personligheder.
Hun kommer blandt andet til en elverhøj hvor hun bliver suget ind og her slå det lidt klik for handlingen synes jeg. Det er her mit irritationsmoment kommer ind. For jeg havde ikke lige helt lagt mærke til tidlinjen og med et snuptag så har Anne ikke særlig meget tid til at redde sin søster og alle de andre ting hun skal.
Det virker lidt som om at Malene Sølvsten vil have tiden til at gå hurtigere uden at skulle gøre noget for det. Det ødelægger handlingen og stemningen. Vi kunne godt have undværet hele kapitlet med elverne hvis det stod til mig og have skåret lidt af bogens side antal.
Men og nu kommer det store MEN. Den sidste halvdel af bogen er fantastisk god. Jeg mener at den er eminent og man sidder til sidst og vil bare gerne have tredje bog i hånden med det samme for at finde ud af hvad der sker med Anne og hendes venner.
Så alt i alt har det været en blandet oplevelse at læse bog 2, selv om det har været en fornøjelse at se hvordan Anne udvikler sig igennem sine strabasser. Hvis nu forfatter og redaktør havde taget de lidt mere kritiske øjne på og havde skåret nogle af de ikke så interessante bidder væk så ville jeg være meget mere glad for bogen end jeg er.
Jeg kan kun håbe på at det sidste bind fra start til slut bliver fantastisk uden for meget udenomsnak og lange passager som ikke behøver at være der.
Lad os til sidst lige dvæle ved forsiden. Den er super godt lavet. Den viser virkelig det mørke og advarer om alle de farer som Anne og hendes venner skal igennem før de kan læne sig tilbage og puste ud inden næste kamp kommer. For den kommer uanset om de vil have det eller ej.
Nu er spørgsmålet blot om de er klar til at vinde eller om de skal lade de mørke kræfter løbe af med sejren. Og om det nogensinde bliver muligt for Anne og Serén at mødes...
Bogen er skrevet af Malene Sølvsten og udgivet på Forlaget Carlsen. Den kan købes hos landets boghandlere til 249,95 kr. 3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar