torsdag den 26. november 2015

Anmeldelse af Killer Killer

Bagsiden fortæller:
New York hærges af en række bestialske mord, som fører vicekommissær Anatolli Barritch og assistent Karen Walsh på sporet af den vanvittige seriemorder Angelface. Den karismatiske religionshistoriker Mordechai Rheingold hjælper dem og et grusomt mønster tegner sig. Et mønster, der har tråde langt tilbage i historien. Til en tid, hvor bødler og inkvisionen var hverdag og hvor et uhyggeligt, sagnomspundet broderskab blev dannet. Snart anses et dystert hævnmotiv i mordene og grusomme skæbner venter alle involverede.

Hvad er hemmeligheden om det Blodige Kors?












Anmeldelse:
Jeg slugte denne her bog i løbet af et par dage hvor jeg lå syg af forkølelse på sofaen. Hvis du vil lægge hårdt ud, sætte tempoet op undervejs og slutte af med en spurt så er denne her bog lige noget for dig.

Morten Ellemose forstår virkelig at spinde et rigtig godt gotisk krimi spindelvæv og man bliver overrasket over de snirklede veje som efterforskningen af de bestialske mord fører hen.

Vicekommisær Anatolli Barritch, hans tro følgesvend og kollega Richard og profileren Karen Walsh er hovedpersoner som man kommer til at holde af lige fra starten af. De kæmper en brav kamp mod uret og mod personer som meget gerne vil lægge forhindringer ud på deres vej.

Alligevelle så fortsætter de deres opklaring som en blodhund der har fået færten af en morder der skal fanges og sættes bag tremmer forevigt. Ind i billedet kommer Mordechai Rheingold som man er en lille smule mystisk og som man ikke rigtig kan hitte ud af. Han er én man ikke har lyst til at møde i en mørk gyde en sen nattetime.

Seriemorderen er virkelig syg i roen og han forstår virkelig at få sine ofre til at lide en meget smertefuld død. Ikke nok med det så går han faktisk også efter vores hovedpersoner og her viser Morten Ellemose ikke nogen nåde over for hans karakterer i bogen.

Nu er det sådanne at jeg godt kan lide at læse bøger hvor man ikke skal gætte sig til hvem der er der snakker og til hvordan en sætning egentlig skal læses. Det er lidt synd at korrekturlæseren er taget på ferie så sætternissen har fået frit spil og det fratager desværre en rigtig god krimi en stjerne.

Bogen er som sagt skrevet af Morgen Ellemose og er udgivet på H. Harksen Productions. Den kan købes hos Forfatterskabet.dk til 150,00 kr. 4/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forfatteren.

1 kommentar:

Maria Hoffbeck sagde ...

Glædelig 1.advent :-)
Meget spændende bog, som jeg vist lige kan nå at ønske mig til jul :-)
Ønsker en hyggelig juletid.