tirsdag den 16. juni 2015

Hvorfor jeg ikke har været aktiv på bloggen....


Tjae som nogen af jer ved så er jeg jo med i Politihjemmeværnet og her på Bornholm har der været Folkemøde i Allinge fra torsdag den 11. juni til søndag den 14. juni. Jeg har været tilstede i grønt alle fire dage og har hjulpet med trafikregulering og adgangskontrol.

Vi har haft strålende solskinsvejr hver dag. Undtagen lige søndag morgen hvor der dryssede en støvregn ned over Bornholm. Omkring kl. 1200 så kom solen frem og det begyndte at blæse lidt op. En perfekt afslutning på et arrangement med 103.000 besøgende.

























Det blev til trætte ben, et halvt solbrændt ansigt pga baretten og en solskoldet underlæbe med 2. grads forbrændinger efter 4 dage i solen med havet lige ved siden af. Men oplevelsen var fantastisk. Vi har fået ros af Politiet for det arbejde vi udførte i de fire dage festivalen løb af stablen og det kan vi lide.

Lørdag fik jeg lov til at gå ned og se lidt af Folkemødet sammen med ham den dejlige og her kunne man virkelig mærke hvordan der var en fantastisk stemning overalt. Der var simpelthen så mange boder og stader at jeg kun fik set en brøkdel, men bare det at opleve det var med til at gøre oplevelsen endnu bedre.


Ikke det bedste billede fra Folkemødet, men mit mobilkamera lever lidt sit eget liv nogen gange. Men der er for at illustrere hvor mange mennesker der var på plads omkring kl. 1600-1700 ved den gamle brandstation i Allinge.


Marinehjemmeværnets skib Hjortø lå i havnen og havde mange interessante foredrag i løber af de fire dage. Der var mange som besøgte skibet og fik en snak med dem som var ombord. Der blev også delt en masse gratis vand ud til tørstige sjæle da det de tre af dagene var rigtig varme.


Når man står på post og regner med det helt store rykind og bliver en kende overrasket over at enten så har folk taget bussen, lavet samkørsel eller så parkerer de andre steder end lige nede på de anlagte parkeringspladser.


Nå ja vi må jo lige runde det store politiopbud der var på øen og i byen. De bidrog til opretholdelse af lov og orden og dem som var på festivalen fik sig en god snak med de betjente som de mødte. Der var rigtig meget leben af politimotorcykler /-biler som patruljerede på hele øen.

Det overskyggede heldigvis ikke Folkemødet og ødelagde heller ikke festivalstemingen at de var til stede i så stort antal som de var. Det skabte sikkerhed for dem som deltog både som festivalgæster og politikerne.


Alt i alt en rigtig god og lærerig oplevelse som jeg tager med mig i rygsækken. Fik lært lidt om mig selv og om de forskellige poster som jeg stod på. Noget jeg kan tage med mig til næste år når vi endnu en gang deltager i Folkemødet.

Medic out.

Ingen kommentarer: