onsdag den 6. maj 2015

Opbevaring af bogmærker


Søde Eey skrev for et stykke tid siden om hvordan hun opbevarede sine bogmærker og efterfølgende gjorde Sabrina hende selskab. Jeg havde egentlig ikke rigtig tænkt over noget så almindeligt som jeg egentlig bare har haft liggende på min bogvæg.

Synes at det var nemt når de lå oven på bøgerne på reolen for så var de lette at få fat i når jeg havde brug for et. Da jeg boede på Sjælland lå de på en hylde i mit computerbord for så var de også nemme at finde.

For mig er det enormt vigtigt at jeg kan finde mine bogmærker når jeg begynder på en bog. Er ikke til hverken æseløre eller papirstykker da jeg faktisk er helt igennem bogmærke-typen. Mine bogmærker vidner da også om at de har været brugt igennem tidens løb. Specielt de små fra biblioteket.

Efter jeg havde læst Eey's indlæg så tænkte jeg på at det måske ville være bedre at finde et eller andet specielt glas af en art og sætte dem i. Det tog en del vandring i byen inden jeg fandt et med en tekst som jeg kunne relatere til og så synes jeg også at det var okaye pænt på den fede måde.

Så nu har jeg inspireret af Eey fået en god opbevaring til mine bogmærker som for hovedparten af de flestes tilfælde er helt fra mine teenageår. Det er ikke mange som er nye. Måske kun 6-10 stykker. Resten er af den slags man i sin tid kunne få på bibliotekerne uden reklamer for alle mulige selskaber.

Der er dog en undtagelse og det er det grønne med uglen. Det er fra den gang jeg var i lære som boghandler. Vi brugte dem som prisskilte til nye bøger og tilbud. Når jeg kigger på det så tænker jeg på min læremester som var med til at forme mig som boghandler.


Det er rent faktisk også dem fra bibilioteket jeg bruger mest for de har en eller anden nostalgisk betydning for  mig. Eller også så er det bare dem jeg får fat i når jeg skal bruge et bogmærke. Forleden dag fandt jeg et bogmærke jeg købte da jeg var au-pair i London i 1990-1991. Troede at det var blevet væk, men nej det har overlevet min flytning for 15 måneder siden.

Det nye glas som nu står på en hylde på bogvæggen ser således ud og det pynter faktisk ret godt:




Hvordan opbevarer du dine bogmærker?
Har du både gamle og nye bogmærker?
Skifter du dine bogmærker ud med tiden eller gemmer du dem?

Medic out.

2 kommentarer:

Mette J. sagde ...

Mine er bare over det hele, nogle står i krus eller glas rundt omkring, andre ligger i reolen, og nogle er i skuffer. :D

Medic sagde ...

Jeg er faktisk rigtig glad for at jeg har fundet et sted at opbevarer alle mine bogmærker så de er et sted og ikke ligger og roder på bogvæggen og i mine få skuffer som jeg har. Nu ved jeg også hvilken nogen jeg har og hvilken stand de er i :-)