Døndalen og vandfaldet

I sidste uge var jeg ude og køre en tur fordi jeg skulle til Aakirkeby for at købe te og kaffe til familien og Hasle for at købe perler til et projekt som jeg har gang i. Jeg skulle til København senere på ugen og se min søster som jeg ikke har set i 1 1/2 år, så derfor skulle der købes gaver :-)

Da jeg skulle hjem bestemte jeg mig for at tage turen over Allinge og tage kystvejen hjem. Der er masser af hårnålesving og bakker og det er lige noget man skal vænne sig til son ny bilist for det er ikke en vej hvor man partout kan køre 80 km/t.

Havde mere eller mindre bestemt mig for at stoppe ved Døndalen og se hvor meget vand der var i vandfaldet efter al den regn vi har fået de sidste par måneder. Mente at det måtte helt sikkert være rigtig flot for de gange jeg har været der har det ikke været helt fyldt med vand.

Ca. 500 meter oppe i Døndalen målt fra parkeringspladsen findes Danmarks største vandfald, Døndalfaldet, med et samlet fald på op imod 20 meter. Det "dønnar" siger bornholmerne, når vandet især om foråret tordner og brager ned. Heraf navnet "Døndalen".

Døndalen er ca. 1,2 kilometer lang, ca. 200 meter bred og dækker et areal på 37 ha land. Døndalen består lige som Ekkodalen af næsten lodret klippevæg og dal, og derudover af helt enestående natur og skovarealer.

Da jeg kom ind i skoven og nærmede mig vandfaldet så kunne jeg med lethed høre hvordan vandet brusede ned af klipperne. Det var mega smukt og jeg måtte, som den Hansen jeg nu er, kravle rundt på vandfaldet for at få gode billeder og bare fordi jeg kunne, selv om der var en reel risiko for at jeg blev våd hvis jeg fald i vandet.

Efter min kravletur stod jeg på toppen og var mega lykkelig og følte mig virkelig som den heldigste kvinde i verden at få lov til at opleve den smukke natur og den skønne fornemmelse som vandfaldet gav mig. Det var virkelig højdepunktet på hele turen at stå og kigge ud over vandet og høre dets brusen ved siden af mig.

Den store træstamme til venstre i billedet er den som jeg bestemte mig for at gå henover med fare for at falde i vandet da den var en lille smule glat. Jeg elsker at udfordre mig selv og har en super mega lykkefølelse når jeg har nået mit mål. Står ved en kæmpe sten til venstre som jeg skulle hoppe over på da træstammen var for glat og våd til at kunne fortsætte min farefulde færd over på den anden side af vandfaldet.

Her kravlede jeg op for at komme op til toppen af vandfaldet. Det er ikke helt ufarligt når det er svært at få fodfæste, men det gik og det eneste jeg endte med var lidt beskidte bukser. Det var hele kravleturen værd.

Var heldig at finde en træbro som jeg kunne krydse for at komme tilbage på den anden side af vandfaldet uden at skulle prøve chancer med glatte sten og våde støvler. Selv om det faktisk ikke havde gjort noget. Hvis man ved broen er der så kan man faktisk godt se det på billedet oven over denne tekst.

Hvis I nogensinde kommer til klippeøen så tag en tur forbi Døndalen, den er super smuk og man får sig en rigtig skøn oplevelse også selv om der ikke er særlig meget vand i vandfaldet. Omgivelserne er smukke med masser af træer og klippesider som fortæller deres egen historie.

Medic out.