torsdag den 26. februar 2015

Det der med nytårsfortsæt...

©aok.dk

Jeg havde lavet et nytårfortsæt om ikke at købe bøger i 2015 da mine bunker er ved at vokse mig over hovedet. Men med sådanne nogle løfter så er det ikke altid at man kan holde dem. Jeg prøvede virkelige og i 1 1/2 måned gik det faktisk rigtig godt. Lige indtil jeg tog til København for et par uger siden.

Der stødte jeg på et hollandsk bogudsalg hvor prisen dykker dag for dag. Det er mega farligt at gå ind i sådanne et lokale fyldt med billige bøger. Men jeg gjorde det og kom ud med 5 bøger som jeg har manglet i blandt andet min filosofi samling. De hoppede bogstaveligt talt op i hånden på mig. Det har jeg ikke prøvet før.

De fire af bøgerne er filosofi bøger, tre af dem er en serie fra Munksgaard der hedder "De Store Tænkere" som jeg har samlet på i godt og vel 17 år og som har været virkelige svære at få fat på. Folk vil simpelthen ikke af med dem.  Den sidste er Jean-Jacques Rousseaus: Tanker om Krig og Fred.


Den sidste bog fandt jeg ved et tilfælde da jeg stod og kigge de militære bøger igennem. Her hoppede Carl Von Clausewitz: ON WAR op i hånden på mig. Havde egentlig bestilt den fra en engelsk hjemmeside i december, men de annullerede ordren uden nogen grund og gav mig pengene tilbage.

Jeg ville have købt den til mig selv som en gave i anledningen af at jeg bestod min køreprøve. Nu fik jeg den til en billig pris og i en meget pæn udgave. Så jeg er glad og ser den som den jeg ikke kunne få leveret fra England. Min gave til mig selv :-)


Så ja hvad gør jeg nu ved det der nytårfortsæt. Hvis jeg skal være helt ærlig så er det jo brudt, MEN jeg kan jo sagtens lave det om. Så det vil jeg gøre. Det er faktisk ikke ret svært at finde ud af hvordan det skal lyde.

Fra dags dato må jeg kun købe 1 bog om måneden.

Det bliver ikke svært at overholde da jeg faktisk er begyndt at stå og overveje om jeg virkelig har brug for den bog som jeg står med i hånden og den diskussion kan snildt tage et pænt stykke tid før jeg lægger bogen tilbage hvor jeg fandt den for at gå videre.

Man kan jo stadig låne bøgerne på biblioteket og det er noget jeg har gjort lige fra da jeg en lille pige. Hvis man så mener at man slet ikke kan undvære bogen på reolen efter endt læsning ja så kan man jo gå ud og købe den :-)

Har du et nytårsfortsæt som du har brudt?
Har du holdt dit nytårfortsæt?
Hvad synes du om nytårsfortsæt?

Medic out.

3 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det var altså også et ondt nytårsforsæt, du havde givet dig selv :D

Jeg må købe én bog for hver tredje ulæst bog fra boghylden, jeg får læst. Jeg tyvstartede på nytårsforsættet i slutningen af oktober, og det holder stadig. Pt glæder jeg mig til at købe en stabel bøger om nogle uger, som jeg har 'sparet op til' gennem de sidste par måneder.

Mvh.
Den lille Bogblob

Piskeriset sagde ...

... hov, jeg mente Den lille Bogblog... :D

Medic sagde ...

Tjae jeg tænkte at nu havde jeg så mange bøger der skulle læses og så var det vist på tide at sige stop indtil bunkerne var faldet til en tålelig mængde.

Men det sker bare ikke for der er helt tiden bøger som man gerne vil eje og læse.

Nu må vi se hvordan det går med det nye nytårsfortsæt. Det kan være det er bedre..

Dit nytårsfortsæt lyder også som en rigtig god ide. Faktisk er det ret godt udtænkt.