onsdag den 25. februar 2015

Bogudsalg 2015



Bogudsalget startede i dag kl. 0700 og jeg stod klar foran boghandlens døre lidt i syv for at være sikker på at få de få ønsker jeg havde med hjem til min bogvæg. Der var ikke mødt så mange op til åbningen så jeg havde ingen problemer med at få det jeg ønskede mig.

Nu siger den vågne læser at jeg vist havde lavet et nytårsfortsæt som handlede om at jeg ikke måtte købe nogle bøger i hele 2015 og ja det har du/I ret i. Men jeg prøvede i 1 1/2 måned at holde løftet og så forsvandt min opbyggede "Jeg kan godt holde dette her" da jeg var i København for et stykke tid siden.

Det leder mig tilbage til Bogudsalget for Arnold Busck hjemmeside var så smarte at man kunne forudbestille de bøger man gerne ville have og så ville de sende dem til en når dagen oprandt. I dag stod posten så med en pakke til mig og til ham den dejlige fra lige netop Arnold Busck.

Det er skisme meget hurtig service og jeg fik det to bøger som jeg bestilte via deres udsalgskatalog.


Det blev til Rent Vegetarisk (kogebog) af Steen Larsen og til Rejsen til det lykkelige Arabien af John Andersen. Det var de eneste to bøger som jeg rent faktisk havde lyst til at købe fra Arnold Buscks katalog.

Den vegetariske kogebog er så jeg kan få lidt mere inspiration til at få flere grøntsager ind i vores mad og den anden bog er fordi jeg har en forkærlighed til Carsten Niebuhr og Danmarks-ekspeditionen der drog til det arabiske kontingent for at udforske det. John Andersen tager hele turen og jeg glæder mig til at læse hvad han får ud af den tur.

Fra Bog og Ide fik jeg i morges købt følgende bøger.



To intensive sprogkurser på henholdsvis Spansk og Tysk. Det spanske er for at jeg kan prøve at sidde og se om jeg virkelig ikke kan lære sproget når nu jeg har en skøn spansk svigerinde. Det tyske er noget som ham den dejlige og mig skal sidde og lave sammen. Der kommer mange tyskere til Bornholm i sommerperioden og det ville være så rart at kunne kommunikere bedre med dem end det jeg/vi kan nu.

Dan Brown: Det Forsvundne Tegn i Illustreret Udgave. Jeg har de andre to i samme udgave så derfor måtte jeg self også have denne her. Kristine Barnett: Verdens Klogeste Dreng har jeg hørt meget godt om og synes at deres kamp for at få sønnen vristet ud af autismens sorte dyb lyder meget bemærkelsesværdig. Specielt når han er så intelligent som han er.

Det var mine bogkøb og jeg er rigtig glade for dem :-)

Så kan jeg altid rette på mit nytårsfortsæt med hvor mange bøger jeg må købe i løbet af måneden og det går jeg så nu og tumler lidt med. Er ikke nået til en endelig løsning på den udfordring endnu.

Har du været på Bogudsalg??
Fik du købt noget godt?
Eller måtte du gå fra boghandlen uden en ny god ven i tasken?

Medic out.

2 kommentarer:

Katja (@eeyorenyk) sagde ...

Åh, Verdens Klogeste Dreng er Fantastisk læsning. Så rørende og livsbekræftende. <3

Medic sagde ...

Jeg var så glad for at finde den på bogudsalget søde Eey. Den har været på min ønskeliste i et stykke tid. Glæder mig til at komme i gang med den på et eller andet tidspunkt :-)