mandag den 12. januar 2015

Papirnørderi på en mandag aften




Sidder og har surfed lidt rundt på nettet og fandt lige Parker Pens facebook side med en interessant oplysning for en bog- / og papirnørd som jeg nu er. Synes det er sjovt at få facts om berømte forfattere og deres skriveredskaber. 

Er gået i nørde mode og sidder og tænker "Sejt at Sir Arthur Conan Doyle også brugte en Parker fyldepen til at skrive sine Sherlock Holmes bøger".

Jeg har en gammel, men skide god blå Parker Frontier fyldepen som jeg stadig bruger og den har aldrig svigtet mig :-)  Da min gamle indmad i fyldepennen på et tidspunkt blev væk eller gik i stykker så brugte jeg rimelig meget tid på at finde et sted hvor jeg kunne skrive til Parker Pen for at spørge hvor jeg kunne købe en ny.

En venlig mand svarede tilbage og fortalte mig at han lige havde sendt mig to forskellige indmad og den kundeservice har vundet mit hjerte helt over på Parkers side. Det har jeg aldrig prøvet før og det vil jeg nok aldrig prøve igen.

Jeg fik en indmad der faktisk er en tom patron og så kan man sætte den ind i fyldepennen og trække blækket op i den fra en flakon med blæk. Det er mega smart og meget bedre end at skulle ud og købe fyldte patroner som er ret svære at finde i butikkerne. 

Det er efterhånden mange år siden og min trofaste Parker Frontier fyldepen duer stadig med den ene af de blæk indmad som han sendte til mig. Jeg ELSKER min fyldepen, det ser bare meget bedre og pænere ud når jeg skriver med den.

Joe jae det er gammeldags, men det er faktisk ret utroligt hvor mange der egentlig skriver med fyldepen i verden i disse tider. Der er altså bare noget specielt ved at sætte sig ned og lade blækket skrive dine tanker ned og se hvordan papiret tager i mod og suger blækket til sig.



Min Frontier fyldepen er vel godt og vel 15-16 år gammel og det at den holder stadig efter så meget brug betyder bare at det er en kvalitets pen som jeg en gang i tidernes morgen købte. På det tidspunkt var det faktisk en ret ekstravagant gave at købe, men jeg måtte bare eje den. Uanset hvad.


Købte for en del år siden en engangs fyldepen som var nedsat da de ikke skulle være en del af sortimentet i en eller anden butik. Den hedder Pilot V Pen og er blå og med en medium streg. De er super gode og jeg kan anbefale dem til enhver som gerne vil prøve at lære at skrive med fyldepen.

Pilot har her lavet en ganske glimrende begynder fyldepen hvor man kan se hvor meget blæk der er tilbage i patronen og så er den også god at holde på. Jeg har været fantastisk glad for mine og har stadig et par tilbage af dem jeg købte. 

Har set at de stadig laver dem i forskellige farver og sidder og overvejer om jeg skal prøve at kaste mig ud i at købe en rød, sort og eventuelt lilla og grøn. Men det kræver lige lidt mere koncentreret søgning på nettet for at finde det rette firma der sender til lille Bornholm.

Har du prøvet at skrive med fyldepen?
Skriver du med fyldepen?
Hvilket mærke kan du bedst lide?
Hvornår begyndet du at skrive med fyldepen og hvorfor?

Medic out.

Ingen kommentarer: