fredag den 23. maj 2014

Ferie i København uge 19 del 1


Efter kagemessen i Bella Centeret skulle jeg have været tilbage til Bornholm, men sådanne skulle det ikke gå da min far på det tidspunkt var indlagt på Slagelse sygehus efter at have fået en bukseprotese. Hans sår ville ikke hele som de skulle og der var meget bekymring i familien for hans videre forløb.

Det viste sig at lægerne måtte åbne ham igen og at det ikke blev, som vi havde håbet, først på ugen, men sidst på ugen. Så alt i mens jeg tullede rundt i København så skulle jeg holde tungen lige i munden da der var spørgsmål fra alle sider om hvordan han havde det samtidig med jeg bekymrede mig over hans manglende fremgang.

Oven i det kom så at jeg blev nødt til at holde ferie for i det hele taget at måtte være i København i den uge. Det virkede for mig som om det simpelthen var alt for slemt at jeg havde forladt solskinsøen for at være sammen med familien i denne svære tid. Det var åbnebart uacceptabelt af det officielle Danmark.

Men jeg fik en dejlig uge sammen med mine brødre, min svigerinde, deres tre dejlige børn, min mor og min altid søde faster som jeg forøvrigt hev ud af hendes hjem mandag formiddag for at tage en tur rundt i København.

Først tog hun mig med ned af Elmegade hvor der lå et antikvariat som havde ligger på lige nøjagtig det sted i 30 år. Det var guf for en bognørd at få lov til at gå og snuse til alle hans bøger og bare føle sig hjemme. Der kunne jeg have brugt timer hvis jeg havde været alene. Men jeg kommer tilbage med en tom taske en dag også skal der handles :-)

Efter Elmegade så viste min faster mig diverse hyggelige baggårde, hvor der var grønne arealer og så stille at man ikke skulle tro at vi var på Nørrebro. Hun tog mig med på Arbejdermuseet som er færdigt efter en total renovering. Det var sjovt at se igen. Har ikke været der siden folkeskolen.


Vi fortsatte ind til indre København og kom til hvor Eurovision Villiage holdt til og fik set folk stille sig op for at synge karaoke til forskellige Melodi Grand Prix numre. Panduro Hobby var tilstede og her kunne børn og barnlige sjæle lave alt mellem himmel og jord.

Conchita Wurst kom på den store scene og optrådte med 3 numre og hun var forbløffende god til at synge. Jeg fik gåsehud da hun sang sit bidrag til konkurrencen. Det var den eneste kunster jeg så hele ugen for jeg er ikke den store Grand Prix fan. Nå ja så fik jeg også set hende den 10 årige der vandt børnenes MGP om onsdagen vist nok. Hun var også ret god.


Bagefter den optræden så gik vi ned mod Christiansborg og der fandt min faster på at vi da skulle have en kanalrundfart. Det var mega fedt for det har jeg ikke prøvet i årvis. Vores guide var en ung gut der var super frisk og havde en god humor. 




En halvfærdig bro over kanalen ved Skuespilhuset som var i gang med at blive bygget af  E. Pihl & Søn A/S inden de gik konkurs. Vores guide mente at der snart var en anden entreprenør som ville færdiggøre broen. Men det er kun rygter. Vi må håbe det er rigtig for det pynter ikke med en halvfærdig bro på begge sider af kanalen.


Georg Stage lå ved kaj og den ser jo flot ud som den ligger der. Der er et eller andet ved de gamle træskibe som gør man tænker tilbage på den tid hvor de befolkede verdens have for at give os te og andre fornødenheder som vi ikke selv havde eller dyrkede.

Ubåd på land


Refshaleøen og de game B&W haller hvor Eurovision Song Contest blev afholdt

Kongeskibet Dannebrog

Efter at vi havde set Kongeskibet Dannebrog så kom vi til Noahs Ark som lå ved kaj næsten lige ved Amalienborg. Den var kæmpe gigantisk og jeg må sige at jeg tænkte mit. Specielt da jeg fik afvide at det bare var et museums skib om hvad der var ombord på Arken. Fik aldrig besøgt skibet da jeg glemte alt om den.


Vi nåede tilbage til hvor vi startede og begyndte at gå hjemad mod Nørrebro, men min faster tog mig med af de små gader mod strøget og her endte vi i Silkegade hvor der ligger en butik der hedder Victoria's Crabtree & Evelyn

Her fandt jeg den sødeste tevarmer som jeg er sikker på ville passe perfekt til min Desiree tekande. Kan ikke huske hvad motivet var på den jeg så, men den med blade er ret sød og så var den ikke specielt dyr 199,00 kr. Måske et ønske til min kommende fødselsdag..

Tea Cosy er fra http://www.ulsterweavers.com/

Herefter satte vi snuden hjemad for det var ved at været tid til aftensmad og slappen af efter en hel dag med en masse dejlige oplevelser i indre by. Mine fødder var også glade for at slippe for mine støvler efter en hel dags traven rundt.

Medic out.

Ingen kommentarer: