torsdag den 24. april 2014

Mine kogebøger del 2



Jeg tror det med at kunne lide kogebøger ligger til familien. Min far er en ihærdig samler af både kogebøger og almindelige bøger og køber dem han synes ser godt ud til min mor. Ikke at hun eller han bruger dem, men sådanne er min far. Han bladre lige lidt i dem og vupti så kommer de med hjem.

Som jeg har skrevet tidligere så har jeg givet mig selv forbud mod at købe nye kogebøger da jeg jo kun har 3 hylder til dem og der er slet ikke mere plads end det. Det går faktisk meget godt med det forbud og nu er jeg begyndt at ty til biblioteket for at låne mig frem til interessante kogebøger/bagebøger som får en positiv anmeldelse. Her har jeg dem jo kun i en måned og så skal de hjem til deres hylder hvor end de nu kommer fra. Nemt, pladsbesvarende og pengebesvarende.

Den anden hyldes bøger kan ses på disse to billeder:



1080 opskrifter er en kogebog med spansk mad. Det er den spanske udgave af Frøken Jensens kogebog, hvor du kan finde alle opskrifterne på de traditionelle retter, du er stødt på i Spanien. Her er opskrifter fra alle landets regioner, og bogen er såmænd i den spanske udgave den mest solgte kogebog i landet nogensinde. Da jeg første gang så den tænkte jeg "Den må jeg have", men der gik alligevelle et par år før den havnede på min kogebogsreol. Den blev udsolgt og så måtte jeg lave lidt detektiv arbejde for at få fat den. Den er rigtig flot illustreret og så er retterne ikke lange og indviklet, ligesom Sølvskeen som står ved siden af den.

Rikke Gryberg: Byens Bedste Brød er min bedste ven når jeg skal bage brød. Den er mere eller mindre blevet min bagebibel og jeg elsker at prøve at lave nye opskrifter fra den. Jeg bruger også de andre bagebøger jeg har, men når man først har fundet bagekærligheden til brød i en bagebog så er det svært at kaste den på en anden bagebog.

De tre Amo-bagbøger bruger jeg også i tide og utide. Der er ikke noget højtravende over dem og de leverer det de lover. Godt brød og gode kager. Plus der er gode billeder i som man kan bruge til inspiration til sine egne brød og kager.

Den tredje hyldes bøger kan ses på disse her to sidste billeder:



Jeg havde aldrig troet at jeg ville begynde at samle på Jamie Oliver og hans kogebøger, men dem jeg har er jeg ganske glad for. I starten var jeg ikke særlig begejstret for manden og hans madlavning, men des ældre han er blevet des mere menneskelig er han blevet og så ønsker han jo kun at lære folk at lave mad.

 Da jeg er meget kritisk med hensyn til kendte kokke og deres udtømmelige bogudgivelser så sørger jeg altid for at bladre dem igennem og se om det er noget som jeg gider stå i køkkenet og lave. Er heldigvis ikke en af dem som bare skal have en kendt koks kogebog stående fordi det ser godt ud. Nej man skal kunne bruge opskriften og lave god mad ud fra den.

Gyldendals slankekogebog er en af de bøger som nok snart ryger til genbrugsbutikken da jeg aldrig bruger den og faktisk aldrig har brugt den i alle de år jeg har haft den. Det sammen gælder for Morten Skærved: Så Er Der Mad. Den fandt jeg i en genbrugsbutik på Sjælland til den nette sum af 10 kr.

Min sorte mappe har fulgt mig lige siden folkeskolen og faget der hed husgerning. Her der opskrifter som vi lavede i skolekøkkenet og de duer den dag i dag. Har ikke kunne skilde mig af med den, da det nok var her min interesse for at lave mad rigtig startede. Plus det er lidt nostalgisk at sidde og bladre i den.

De andre mapper er dem hvor jeg gemmer udprintede og kopierede opskrifter som skal prøves. Lækker Bagekunst er en stor samling af alle mulige kager og brød som jeg ikke en gang ved hvordan jeg har fået fat i. Den er vist kommet ind af bagvejen den gang jeg boede på Sjælland. Der er en fantastisk opskrift på havregrynskugler som jeg har brugt et par gange.


Jeg har også en notesbog hvor jeg skriver opskrifter ned som jeg synes skal prøves. Specielt hvis jeg prøver en ret som der er en der har stået og lavet efter en opskrift i hovedet så prøver jeg at gengive den eller få den af personen. Skriver også ned hvis jeg for eksempel prøver at lave en ny udgave af en gammel ret så jeg kan huske hvad der kom i af ingredienser til næste gang, hvis den smagte godt.

Når jeg har lavet en opskrift uanset om det er mad eller bagværk så skriver jeg altid i kogebogen/bagebogen hvornår jeg lavede den, hvordan den smagte og hvad jeg eventuelt brugte af anderledes ingredienser. Det er en slags huskeseddel til mig selv så jeg ved at denne her opskrift har jeg lavet og den kan jeg godt lave igen. Eller denne her opskrift er uspiselig så den er et no-go. I en af mine mellemøsten kogebøger har jeg måtte skrive at jeg skulle være varsom med chilien da det jeg havde lavet faktisk var uspiseligt. Også selv om det så utroligt lækkert ud da jeg var færdig. Det sammen er sket med Meyers: Almanak. Her er der en opskrift som jeg aldrig mere vil prøve at lave. Den var simpelthen for uspiselig.


Alt i alt så er jeg rigtig glad for mine 3 hylder kogebøger. De giver mig mulighed for at udforske forskellige kultures mad og hvordan det skal laves. Jeg er til næsten alt slags mad og nyder at pusle rundt i køkkenet og få en ret til at dukke frem af en opskrift på papir i en bog.

Hvordan har du det med kogebøger??
Har du en eller mange i din reol??

Medic out.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej
Jeg har nogle Anne Wilson du ikk har, og du har nogle jeg ikk har.. Skal vi bytte eller vil du gerne sælge ?
Mvh
Camilla

Medic sagde ...

Hej Camilla,
Jeg vil ikke af med de Anne Wilson jeg har, desværre. Bruger dem i tide og utide.

Har en plan om at jeg en dag får samlet dem alle sammen og listen er blevet fyldt med røde krydser :-)

Med solskins hilsner

fra

Ingrid aka Medic

Merete sagde ...

Hejsa. I din lækker bagekunst, har du der en opskrift på en jordbærkage, hvor man laver lyserøde streger på siderne? Den er opbygget som en "kagedåse" med fyld indeni og jordbærskiver på toppen. Hilsen Merete - meretekatrine@hotmail.com

Medic sagde ...

Hej Merete,
Jeg prøver lige at kigge i bøgerne en af de nærmeste dage og så vender jeg tilbage til dig :-)