søndag den 11. maj 2014

Stilletid på bloggen

Jeg har i de sidste to uger ikke haft tid til at blogge på grund af forskellige årsager. Det har også gjort at jeg ikke rigtig har fået læst og kunne koncentrerer mig om den der bogchallenge som jeg har tilsluttet mig. Eller lave nogen anmeldelser for den sags skyld.

Jeg har i sidste weekend været travlt optaget af at tage på Cake World Nordic messe i Bella Centeret i København og være sammen med vennerne.

Desværre så måtte jeg tage en ufrivillig uges ferie da der stødte problemer til min kære far der er indlagt på Slagelse sygehus, hvor han har fået foretaget en bukseprotese operation i begge hans ben. Han har det fint nu, men efter endnu en operation for at mindske at det væsker fra begge hans operationssår så håber vi snart at han kommer hjem igen. Vi går ind i uge 3 og det er lidt træls at hans sår ikke vil blive tørre. Jeg ville gerne være i nærheden og det gjorde jeg bedst ved at indlogere mig hos min bror og svigerinde i København. Så jeg har været på museer og kanalrundfart plus har oplevet lidt af Eurovision Song Contest fanmile.

Så kære alle sammen, jeg blogger i løbet af de næste 14 dage om kagemessen og den uges ferie jeg har haft i København plus vil prøve at blive færdig med den krimi som jeg slet ikke har kunne koncentrere mig om for at få skrevet en længe ventet anmeldelse.

Medic out.


Ingen kommentarer: