torsdag den 12. september 2013

Fransk landbrød


Fransk landbrød:

1 brød

5 dl vand 
1 spsk honning 
25 g gær 
2 tsk salt 
2 spsk olivenolie 
200 g hvedemel 
200 g halvsigtemel el. grahamsmel 
200 g rugmel

Fremgangsmåde:

Rør vand, honning, gær, olivenolie og salt sammen i en skål og lad det stå i 12 min. Kom hvedemel, halvsigtemel og rugmel i og ælt dejen godt, gerne i 12 minutter (røremaskine). Lad den hvile i 20 min. Ælt dejen i hånden til en rund bowlingkugle og læg den i en rund bagekurv drysset med rigeligt mel. Lad den hæve i ca. 2 timer. Vend forsigtigt dejen ud på en bageplade med bagepapir. Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødet ind i midten af ovnen og hæld 1 dl vand i bradepanden. Sluk ovnen i 5 minutter, tænd den herefter igen på 200 grader og bag brødet i ca. 30 minutter, til det har en sprød skorpe.

Jeg plejer at bruge varmeluft til denne her opskrift og det passer med de 30 minutter.

Bagetip fra bogen: Har du ikke en bagekurv, kan en ganske almindelig rund skål smurt med et tyndt lag smør og drysset med rigeligt mel også bruges.


Skal lige huske at sige at opskriften er fundet i min absolutte ynglings bagebog af Rikke Gryberg: Byens bedste brød fra Politikens Forlag. Bare så I ikke tror jeg selv har opfundet den :-)

Enjoy.

Medic out.

Ingen kommentarer: