mandag den 27. maj 2013

Anmeldelse af Det Levende Kød

Bagsiden fortæller:
Det er en kaotisk og kvælende hed sommernat i Varbourg i 1894. En italiensk anarkist har dræbt den franske præsident, og folkemængdens vrede rammer byens italienske borgere i flæng. Midt i postyret gøres et uhyggeligt fund i en kulhandlers baggård. Rosalba Lombardi, en ung prostitueret, er blevet myrdet og maltrakteret på en måde der får boulevardpressen til at skrive om “Varbourgs egen Jack the Ripper”, men Madeleine Karno får snart en fornemmelse af at sandheden er endnu mere skræmmende.
 Madeleine er langt om længe startet på universitetet, hvor hendes kærlighed til videnskaben skal stå sin prøve, og det burde være udfordring nok. Ikke alle er begejstrede for at se unge kvinder i lærdommens hellige haller. Hun kan imidlertid ikke lade være med samtidig at jage sandheden om Rosalbas død – til trods for at det bliver en jagt og en sandhed der sætter mærker på både krop og sjæl.

DET LEVENDE KØD er anden bog i serien om Madeleine Karno, Kadaverdoktorens datter og ambitiøse assistent, der ikke har i sinde at lade sit køn stå i vejen for sin fremtid.




Anmeldelse:
24. juni 1894 Varbourg Frankrig.

Madeline Karno ligger i sin seng og fornemmer at der er noget galt i byens gader og stræder. Hun har ret.

Præsidenten er blevet myrdet af en Italiensk ekstremist og hele byen går totalt amok og straffer dem som har den nationalitet. På grund af dette må vores intelligente Madeline, som er sin fars assistent, ud til et liget af en ung prostitueret Rosalba Lombardi der er efterladt i en kulhandlers baggård. Hendes far har travlt i den anden ende af byen så nu er det op til Madeline at gøre det hun er bedst til. At dokumenterer gerningsstedet med notater og kultegninger. Det bliver hendes personlige jagt på morderen som vi følger, hun efterlader ikke et spor uden at kontrollere det uanset om hende sikkerhed kan være i fare eller ej.

 Madeline der er 21 år bliver kastet ud i lidt af hvert i løbet af bogen. Hun føler sin krop give hende direkte indikationer af hvad den vil, den forvirrer hende med mystiske signaler, hun prøver ikke at være så meget kvinde at hun ikke besvimer eller føler ubehag når hun skal disseksere dyr og så irriterer det hende med al den pylren som mænnerne i hendes liv omgiver hende af.

Historien er flydende og Lene Kaaberbøl formår at få en til at vil læse mere og mere, selv om det minder om en krimi man har læst før. Der er ikke rigtig noget nyt i historien, men researchen gør hele forskellen.

Her er tale om homofobiske tendenser med falske vidnesbyrd, forsøg med insemination af kvinder for fædrelandets skyld med hjælp fra en organisation, Pro Patria, som består af halvgamle ideologiske mænd som prøver at finde den rigtige kvinde at avle på (Madeline var ikke imponeret), en irriterende journalist som tørster efter de bedste historier, prostituerede som  udsættes for eksperimenter under lovens paragraffer, en professor som ikke er rigtig klog og et start på universitetet som ikke forløber som vores kære hovedperson havde tænkt sig etc. etc.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg ville have lyst til at læse resten af bøgerne som skulle komme. Dette er nok fordi jeg føler at Lene har ville prøve sin lykke som krimiforfatter og det voksne publikum. Men igen så kunne det være spændende at følge Madeline Karno og se hvor hun ender med sine mål som hun har sat sig for sit liv.

Bogen er et anmelder eksemplar fra Forlaget Modtryk (vi mødtes på Krimimessen i Horsens).  Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr og forfatteren er som sagt Lene Kaaberbøl. 2/5 stjerner.

Ingen kommentarer: