søndag den 21. april 2013

Mine briller blev ødelagt

Jeg har i weekenden været på det der hedder GME-F i hjemmeværnet. Det betyder Grundliggende Militær Efteruddannelse for Frivillige. Det er noget som alle medlemmer skal igennem én gang om året ellers så ryger man i reserven og måske ud af hjemmeværnet. Kurset består af 3 dele: Bevogtning, skydning og førstehjælp og varer 8 timer, hvilket jo ikke er super lang tid og man kan deltage en lørdag og så er det overstået indtil man skal på den igen året efter.

Blev valgt til at være figurant på førstehjælps delen af kurset da jeg var færdig med vore skriftlige prøve og med de to momentprøver som vi skulle igennem. Grunden var at der ikke var nok figuranter og momenter til at få godt og vel 35 mennesker igennem på den tid der var sat af til det.
På et eller andet tidspunkt opdager jeg at mine briller ligger i græsset og glassene er røget ud plus mit stel er monster skævt. Ved slet ikke hvornår det skete, men det skete og det var ikke nogen god nyhed for mig da jeg ikke kan undvære mine briller. Man læser jo hele tiden og jeg får en gigantisk hovedpine når jeg har læst uden briller i et stykke tid plus det at se tv og sidde ved computeren også bliver en belastning uden mine tro følgesvende. Men så kan jeg jo begynde at gå på tv-afvænning hehehe. Alt i alt så bruger jeg mine briller til alt i min hverdag og de mangler og mine øjne er ved at være godt trætte.

Nu skal der ud og bestilles ny briller for stellet er så skævt at det ikke kan rettes og glassene har ikke haft det godt af at ligge mellem græs og småsten og blive trådt på. Jeg har ingen ide om hvad slags jeg skal vælge og hvilken farve de skal være. Men mandag besøger jeg min optiker og ser hvad han synes der skal prøves.

Medic out.

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Puha, nej den var ikke god. Jeg har det også selv sådan, at jeg sagtens kan se uden briller - jeg kan sågar kører bil uden, da jeg har "100% syn", selvom de i min optik ikke ville være forsvaligt. Der går nemlig ikke længe før mine øjne bliver trætte, og jeg får hovedpine og min nystagmus - så jeg vil aldrig få fuldt syn, hverken med eller uden briller af den grund.

Håber du får fat i nogle snart - og at det ikke springer eventuelle budgetter. Det er jo ikke billigt, sådan en gang slebet glas med metal om ^^"

// Janni aka Gulde <>< Gulde.dk

Sabrina sagde ...

Jeg glæder mig også helt vildt meget! Der kommer til at være så mange oplevelser :D
Men ja synes da du skal tjekke de ting ud :) Der findes også andre bus turer, på 2 dage, 3, 5, 6 og 9 dage inde på paddywagontours.com mener jeg den hedder :)

Ang. overnatningen. Jeg er også begyndt at bruge tripadvisor. Det var der jeg fandt ud af det skidte omkring det hostel. Jeg har så ikke noget i mod sovesale, har prøvet det begge de gange jeg var i Irland, og det fungerede godt. Første gang kom jeg i snak med rigtig mange mennesker og fik nye venner, så det var super dejligt :)
Men ja der kommer MASSER af indlæg om min tur når jeg jeg har været på den :) Hehe, vil jo sikkert have en masse at fortække