onsdag den 20. marts 2013

Turen til Krimimessen 2013


Søndag den 17 marts tog mine to skønne venner og jeg til Krimimessen i Horsens for første gang. Inden vi ankom til messen havde vi vores egen lille krimi der udspillede sig i den togvogn hvor vi sad. Vi måtte yde førstehjælp til en ung kvinde som lige pludselig fik det meget dårligt mellem Nyborg og Odense. Hun blev hentet af en ambulance på Odense station og vi fik bagefter en meget sød sms fra kvindens mor som takkede os for hjælpen.

Da vi ankom til Horsens Statsfængsel gik vi lidt forvirrede rundt for at finde messen og fandt ud af at den faktisk blev afholdt uden for fængslets murer i en gymnastikhal kaldet Vesthallen. Den er ikke den største messe der findes, men der kan sagtens bruges en hel dag på at gå rundt blandt de forskellige stande plus der jo er en masse interviews med forfattere hele dagen igennem.

Den første stand vi stødte på var Forlaget Turbine og her snakkede jeg med Gerd. Hun var rigtig sød og gav mig tre bøger med hjem til anmeldelse. "Torsten Pettersson: Giv mig dine øjne, Henrik Brun: Den danske lokkedue og Gry Kappel Jensen: Romeo og Krag - Og biltyveriet". Henrik Brun som på det tidspunkt var på standen signerede min kopi af "Den danske lokkedue ".


Vi gik videre og snakkede med et par flinke herrer fra Skriveforlaget om deres bøger.

Hos en boghandler (fandt jeg senere ud af) købte jeg en pocketbog der lød meget spændende:


Så kom turen til Politikens forlag og her kom jeg til at tale med Helle og her fik jeg et anmelder eksemplar med hjem af "Liz Jensen: Varslet" som også var signeret :-) Det er en bog som jeg rigtig glæder mig til at læse og også 2'eren "De Ubudne" som er udkommet her i 2013.






















Hos Forlaget Hebsgaard-Korslund mødte vi forfatterparret Inge Hebsgaard og Anja Korslund , som er mor og datter, der sad og signerede deres bøger "At dræbe hunden kurerer ikke bidet, Målet helliger midlet og Vormica Rufa. Min veninde blev med det samme interesseret i "At dræbe hunden kurerer ikke bidet" og jeg måtte jo selvfølgelig se hvad det var som hun fandt interessant. Det endte med at jeg købte "At dræbe hunden kurerer ikke bidet" og fik "Målet helliger midlet" som anmelder eksemplar plus vi fik begge to vores bøger signeret :-)



Så kom turen til Forlaget Jentas. Det er dem som udgiver min ynglings forfatter Chris Carter. Men han var ikke med i år. Jeg mødte til gengæld en meget veloplagt Simon Toyne som har skrevet "Sanctus og Nøglen". Jeg lavede en aftale med Johan og købte Sanctus og fik Simons nye bog "Nøglen" med hjem som anmelder eksemplar og signeret. Simon Toyne overraskede mig også ved at komme ude fra og meget frisk sige at det godt nok var koldt, for derefter at vise mig det ved at lægge sin hånd på min så jeg selv kunne mærke det. Før det vidste jeg ikke han var forfatteren til bøgerne som jeg stod og kiggede på for hans krimimesse skilt var halvt skjult at hans overfrakke. Vi fik os en lille snak og jeg fik ham også til at signere min gode ven Jens bøger lidt senere.




Tak til Johan for at være sød som altid og kunne huske mig fra Bogmessen i Bella Centeret :-)

Så kom turen til Forlaget Modtryk og her stod jeg og kiggede på Lene Kaaberbøls bøger og den nye "Det levende kød" vakte min interesse. Jeg fik lavet en aftale med de flinke damer på standen så jeg købte "Kadaverdoktoren" og fik "Det levende kød" med som anmelder eksemplar og de blev begge signeret af Lene Kaaberbøl som var på standen :-)



Hos Forlaget Klim var der højt humør og jeg havde gået forbi standen et par gange. Jeg talte med en meget flink mand som vist hed Carsten. Han gav mig tre bøger med hjem som anmelder eksemplarer "Ian Rankin: I en anden mands grav", Chris Tvedt: Af jord er du kommet og Richard Birkefeld og Göran Hachmeister: Tysk mesterskab".


Hos Forlaget Mellemgaard fandt jeg to bøger som virkede spændende. "Thorsten Kranz: Intet uforsøgt og Karsten Skov: Knacker.


Der var også underholdning i form af en teatergruppe som opførte lidt af hvert. Det var faktisk ret sjovt at opleve og jeg tror at alle som så det morede sig. Der var Sherlock Holmes og Doktor Watson som gik rundt for at fange skurken Moriarty, en farlig fange som blev eskorteret rundt og et kæmpe skyderi.




















Irene har sat sig på Moriatys stok :-)






Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag og vi stor hyggede os alle tre. Det er ikke sidste gang vi kommer til Horsens og vi glæder os allerede til næste år :-)

Tusind tak til alle forlagene for at være så søde, flinke og rare når jeg kom forbi til en snak.

Medic out.

Ingen kommentarer: