mandag den 12. november 2012

Flæskesteg med Lakrids

Camilla Plums bog Jul har været min bladre bog de sidste 14 dage - 3 uger og da jeg stødte på opskriften til 
flæskesteg med lakrids og samtidig havde en kæmpe steg liggenden i min fryser så tænkte jeg jo at det ville være det perfekte aftenmåltid efter en god dag på BogForum og heldigvis for mig så tænkte min venner at det havde jeg da ret i :-)


Da jeg ikke har noget billede af hvordan vores steg kom til at se ud så må I nøjes med et billede fra Camillas bog.

Opskriften er som følger:

Flæskesteg med lakrids

Ingredienser til 6 personer som hovedret
1,5 kg flæskesteg med ben og svær, nakke- kam eller ribbenssteg
1,5 spsk. groft salt
1 spsk. skåret lakrids (Her er der tale om fintsnittet lakridsrod)
1 tsk. knust sort peber
10 allehånde, let knust (stødt allehånde dur ikke)
let knuste frø af 20 kardemommekapsler, (stødt kardemomme dur ikke)
kartoffelstor knold frisk ingefær, fint revet
3-4 spsk. palmesukker eller muscovadosukker (Jeg købte dark brown muscovadosukker i Kvickly)
2 hele citronchili, eller røde chili, i hel figur (Jeg brugte 2 røde hele chili)


Den er ikke julekrydret, bare krydret, og ikke mere, end at man kan indpasse det i en flæskestegs normale omgivelser.

Sådan gør du:
Bland alle krydderier bortset fra salt og chili. Gnid flæskestegen ind i det, men ikke sværen. Kom resten af krydderierne ned til stegen når den steges i bradepanden.

Lad stegen tørre på køkkenbordet til sværen er helt tør. Prop saltet ned i revnerne. Kom et par centimeter vand i bradepanden. Læg de absolut hele chilier, altså med stilk og det hele, ned ved stegen.

Steg flæskestegen ved 190 grader, til den er godt brunet, skru ned til 150 og steg den færdig. Hvis den tørrer ud i bunden, skal der lidt mere vand i, ellers brænder det dejlige mums. (Sørg for at der er vand ved stegen hele tiden ellers så er der ingen dejlig fon til sovsen).


Den er færdig, når kødsaften, der kommer ud, holder op med at være rosa og bliver lysebrun, når man stikker en pind ind midt i stegen. Mere præcis er det ikke nemt at være.

Skrab hver en dråbe mums ud af bradepanden og spis det til kødet. Hvis stegen mod forventning ikke er sprød nok, giver man den grill med åben ovnlåge i den tomme bradepande, til den bobler, men hold for himlens skyld øje med den uafbrudt.

Tag stegen ud og lad den hvile lidt under noget sølvpapir på køkkenbordet, det kommer den til at smage endnu bedre af.

Vi brugte den skønne fon til at lave en super fantastisk brun sovs til kartoflerne og rødkålen som vi også serverede. 

Jeg blev meget overrasket over hvor godt alle disser her ingredienser stod til flæskestegen og sådanne som der blev smovset så er det ikke sidste gang jeg prøver denne her opskrift.

Det eneste gode billede jeg har fra aftenen med steg og tilbehør ser sådanne her ud:


Alt i alt en super vellykket og dejlig middag med skønne og fantastiske venner :-)

Medic out

Ingen kommentarer: