tirsdag den 2. oktober 2012

Anmeldelse af Skeletter i Skabet 3: Ildfugl

Bagsiden fortæller:

“Jeg vil gerne være din ildfugl.” Baltazar flammede op. I mørket var det endnu tydeligere, at han var meget stærkere end de andre flammer. “Jeg ved, jeg har styrken til det,” fortsatte han. “Jeg hørte, hvad Nilas læremester sagde. Jeg kan blive en fantastisk ildfugl. Meget stærkere end gamle Goya, men Nila tør ikke. Hun er bange. Er du bange, Davie?”

Davie er kommet i lære som flammetæmmer.
Sammen med sin læremester Nila skal han tæmme den vilde ild til husflammer.
Men det er ikke alle flammer, der vil tæmmes, og Davie kommer på en stor prøve, da han og Nila forlader Zantora.







Anmeldelse:
Ildfugl er lidt som en god krimi der tager læseren hele vejen rundt uden at der egentlig er nogen kæmpe forløsning. Jeg mangler lidt spændingen fra bog nr. 2. Altså det er jo super godt at Davie har fået endnu en ny læreplads, denne gang som ildtæmmer (som kan være et meget farligt job, hvis der er nogen som vil en til livs), men hvor det går langsomt frem med træningen på trods af at man er videbegærlig. Vi få en lille bitte smule mere ny information om hvad de bruger flammerne til,  de 2 andre byer: Portuena og Qvy, men ikke så meget som vi måske gerne ville have. Vi ser skumle typer, møder nye skurke i det komplot som Davie og hans venner prøver at komme til livs og kærligheden viser også sit ansigt hos de 15 årige unge mennesker.
Davie er nok den mest uheldige unge mand i Zantora og så har han ret mange hemmeligheder på samvittigheden, men det virker som om det med hemmeligheder ikke slutter her og jeg sidder med en følelse af at hvor lang tid kan der gå før han bukker under for al det hemmelighedskræmmeri som han har gang i.
Det er stadig en god bog til unge mennesker, men de vil have sværere ved at komme igennem den hurtigt da den som sagt minder om en god krimi uden en ordentlig afslutning.
Glæder mig til at læse bind 4 når det kommer og så håber jeg der er mere fart over feltet igen og vi får knyttet alle de løse ender fast til en solid knude.

Min bog er et anmelder eksemplar som jeg har fået fra Forlaget Facet, forfatteren er Nicole Boyle Rødtnes. Den kan købes hos landets boghandlere til  299,95 kr. 3/5 stjerner.

Ingen kommentarer: