mandag den 3. september 2012

Lørdag = Tyrkisk bryllup



Jeg var lørdag inviteret til Nevin og Galips bryllup i Taastrup sammen med 600 andre gæster. Det var en kæmpe kæmpe oplevelse og for at jeg ikke skulle føle mig helt alene så var vi vist halvandet bord danskere med som gæster. Specielt var jeg glad for at min gode ven Mikkel også var med. Det gjorde at jeg følte mig meget veltilpas til festen.
Gæsterne var tilsagt til at ankomme kl 1600 og brudeparret ankom kl 1730, det er naturligt til disse bryllupper. Der blev danset fra vi kom til vi gik (jeg forlod festen sammen med 3 andre kl 2330) og det var et non alkohol bryllup. Så vi fik kaffe, te og masser af sodavand hele aftenen. Der var frugt og nødder på bordene som man nippede til hele aftenen. Bryllupsmaden var portionsanrettet og man fik kun en gang, men det var også rigeligt. Det sammen var bryllupskagen og personalet kom rundt med en tallerken til hver gæst. Mums den kage smagte godt.



Det var en fantastisk aften og det var sjovt at opleve de forskellige traditioner som der præger et tyrkisk bryllup. Der blev kastet med pengesedler mod det dansende brudepar, lagt pengesedler oven på bryllupskagen, der blev givet guld i lange baner (det er vist et status symbol), de fik gaver og blomster i lange baner. Som sagt så blev der danset næsten hele tiden og brudeparret sad ikke meget ned hele aftenen, det var virkelig imponerende. Der blev danset kædedans, både hurtigt og langsomt, fælles dans og danset pardans mm.





Det sidste billede er det bedste billede af mig med diskolys :-)
Jeg rendte rundt med det smil hele aftenen for man kunne ikke andet blive smittet af denne her glæde som alle andre havde taget med til festen. Det var virkelig en fed måde at opleve en anden kultur og den måde de fejre deres brudepar på. Det var så super naturligt og det smittede.
Alt i alt en rigtig fantastisk lørdag med et fantastisk eventyrbryllup.

Medic out.

Ingen kommentarer: