torsdag den 27. september 2012

Anmeldelse af Skeletter i Skabet 2: Blodtåge

Bagsiden fortæller:

Jeg sank. Det her var noget, jeg aldrig ville kunne rette op på igen. Det her var en forbrydelse, der ville følge mig resten af livet.
Jeg rev døren til skabet op.
"Davie, hvad?" Skelettets blik flakkede fra mig til skålen i min hånd.
Jeg kastede blodet mod det.
"Du, slægtsskelet, vogter og beskytter af min familie. Som det sidste slægtled, søn af George Valden, barnebarn af Odvad Valden, Oldebarn af Bernard Valden"
"Nej," hviskede det med blodet sivende ned ad de hvide knogler.
"Jeg byder dig at.." Jeg tøvede et kort sekund.
Skelettet for frem og lagde hænderne om min hals.
Jeg gispede. Jeg havde været for langsom.


En blodtåge opstår, når nogen har gjort noget så utilgiveligt, at hele byen er i fare. Af skam brækker slægtsskelettet sine knogler i stykker og lader sit rituelle blod lægge sig omkring byen. Blodtågen er en advarsel til alle om, at noget ondt er på spil.

Anmeldelse:
Denne her bog blev læst på et par timer for den var spændende hele vejen igennem. Da jeg i går eftermiddag lagde den fra mig og kiggede på klokken blev jeg forbavset over at jeg var færdig i hvad jeg følte ingen tid.
Davie er kommet i lære som skeletinspektør hos den lidt tøre William som har en ung kone der absolut ikke bifalder hendes mands valg. Men en blodtåge gør at han vælger at få en lærling så arbejdet med at opklare blodtågen bliver hurtigere overstået og Davie har lovet at være en ihærdig med at studere så han kan komme op til eksamen til sommer.
Men selvfølgelig sker der en hel masse som involverer Davie og hans fætter dødsbarnet Devon, som stadig udøver afpresning af Davie fordi han nu har adgang til oplysninger som Devon har brug for. Gawin fortæller endelig hvad han lavede i kloarken i første bog og beder Davie om en kæmpe tjeneste. Det er spænding på højt plan og jeg ELSKER det.
Det er en bog som man slet ikke kan ligge fra sig når først man er begyndt og den er 50 % bedre end den første bog.

Min bog er et anmelder eksemplar som jeg har fået fra Forlaget Facet, forfatteren er Nicole Boyle Rødtnes. Den kan købes hos landets boghandlere til  199,95 kr. 5/5 stjerner.

2 kommentarer:

Eeyorenyk sagde ...

Så håber jeg du får succes med opskriften på svinet. ;)

Jeg skal selv i gang med den igen på lørdag, når Sabrina kommer. Hun har bestilt pulled pork i anledning af at der er en ovn, så der skal rigtig smovses. :)

Irene E. Jensen sagde ...

Jamen det skal du da endelig gøre. Er kun glad for at kunne inspirere :)