søndag den 30. september 2012

1 års status

I dag er det 1 år siden jeg fik min slemme diskusprolaps, en diskusprolaps der ændrede mit liv i en retning som jeg ikke havde troet var muligt.
Jeg sidder ikke og begræder at mit liv er blevet ændret for der er sket så mange gode ting siden den skæbnesvangre hjemrejse fra Edinburgh og min forkerte bevægelse der ændrede alt. Den ting som har ændret sig allermest er at jeg blev fyret fra mit job i boghandlen, men det har været en lettelse for mig da der bare er ting som jeg ikke kan mere og det havde jeg indset længe før jeg fik det brev ind af døren som fortalte mig at jeg nu stod i de arbejdsløses rækker fra den 1 marts.
Har fået mere tid til min familie og venner plus jeg kan gå lidt mere op i mit politihjemmeværns arbejde for der er ikke nogen jeg skal spørge om lov til at få fri for at deltage i forskellige arrangementer. En ting der er ændret sig i mit politihjemmeværns arbejde er at jeg ikke kan deltage som aktiv figurant mere og det kan godt ærgre mig lidt, men så får jeg så mange andre oplevelser istedet for.
I de 6 måneder jeg har været arbejdsløs har jeg fået livsmodet igen og jeg er helt sikkert blevet mere glad end jeg har været meget meget længe. Tænk sig at et job kan dræne en for så meget energi at man egentlig synes at det eneste man laver er at sove, spise og gå på arbejde. Nu føler jeg mig fri som en fugl og det er super skønt. Men som sagt så er der ting som jeg ikke kan mere og det har jeg forliget mig med, men min holdning er også at en ødelagt ryg ikke skal have lov til at ødelægge det at have det sjovt. Så længe det ikke gør ondt og jeg skal ty til piller. Har været i biografen flere gange i år end jeg har vært i mange mange år. Og altid med min skråpude for den redder mig hver gang jeg skal sidde ned i længere tid af gangen. Mine venner har været der for mig hele vejen igennem dette her eventyr, de kom med mad til mig da jeg ikke kunne bevæge mig mere end lige ud på toilettet og tilbage igen, de har handlet ind for mig og de har givet mig en skulder at græde ud ved hvis det hele blev for svært at kapere. Min familie har også været der for mig med opmuntring og kærlighed. Mine skønne og dejlige forældre har sørget for at besøge mig en gang om ugen og ringe i tide og utide for at høre hvordan deres datter har det.
Har været på min første udenlandsrejse i juni og det gik bare så fint og jeg var virkelig lykkelig for at det er noget som jeg kan genoptage så længe jeg tænker mig om og planlægger rejsen med tanke for at jeg altså har en dårlig ryg.
Er blevet meget mere mobil og så længe jeg går min daglige ture rundt i byen og mine motionsture 3-4 gange om ugen på 4,5-7,5 km så er min ryg og krop glad. Skal til at træne min krop med forskellige øvelser så den også bliver endnu mere glad.
Kan besøge venner og familie uden problemer og har været til mange spændende arrangementer som har været overraskelser for mig da mine venner så gerne vil have lov til at give mig de oplevelser.
Tante Irene og Onkel Jens (til Gandalf) har også være nogle life-savere da de har passet Gandalf når der var brug for det og han ikke skulle være for mange dage alene hjemme, det er noget jeg virkelig værdsætter og Gandalf elsker dem.
Alt i alt så har dette her år virkelig været en kæmpe omvæltning for mig og det er ikke færdig endnu.
Min ryg er ødelagt for evigt og jeg kan intet gøre ved det, men med motion og omtanke så kan jeg få et godt liv alligevelle. Den vil gøre ondt og skabe sig og den vil holde sig i ro og gøre ingenting. Lægernes dom er at jeg aldrig vil lave butiks arbejde igen og jeg skal finde en ny karriere. Så det er mit mål og jeg går efter det med entusiasme.
Tak til alle for jeres støtte og kærlighed, har ikke kunne klare denne store omvæltning uden jer som har og stadig hjælper mig og giver mig de skønne oplevelser som jeg får.
Jeg er en glad og lykkelig bogsmølf :-)

Medic out.

1 kommentar:

Maja sagde ...

Jeg er ked af at høre at du har så mange problemer med din ryg. Min mor har selv lidt af præcis samme sygdom og er også blevet opereret flere gange, men de satan'er bliver sgu ved med at komme tilbage! Jeg håber du får held med at finde en ny karrierevej. :)