En hård uge

Det har været en hård uge for både Gandalf og mig. Vi har skulle vænne os hver især til at Mulder ikke var her mere og det kun var os to der var tilbage.
I starten gemte Gandalf sig under en af mine reoler i min store stue, han kom kun ud hvis det var tid til lidt nus, mad og at gå på kattebakken.
Han var slet ikke sig selv og nå ja det var jeg for den sags skyld heller ikke.
Men i løbet at den uge der er gået så et det blevet bedre.
Vi har leget "kast og fang musen" plus der er leget rigtig meget med drillepinden for at få hinanden ud af hver vores lille sorg skal som vi begge har befundet sig i. Det med at gemme sig under reolen er ikke så tit mere, nu kan man sagtens ligge på sofaen på det nyvaskede strikkede tæppe, som man forøvrigt er ret vild med fordi det er dejligt varmt og hyggeligt og man kan bygge huler og ligge derinde mens ens mor render rundt i lejligheden og kalder på en med en desperat kalden :-P
Man har også vækket mor kl meget tidligt om morgenen med sin drillepind fordi man mente at nu skulle der leges "LOL".

Onsdag var Gandalf for første gang i en uge helt alene hjemme fra kl 1500-2250 fordi jeg havde et par møder i Roskilde, det første med mine tidligere kollegaer i Arnold Busck i Roskilde, havde lovet Mikkel at komme forbi og hilse på i uniform (det var han ret vild med hehehe).
Alle blev glade for at se mig og jeg spenderede et par timer i butikken med at kigge på bøger og snakke.

Om aftenen fra kl 1900-2200 var jeg til befalingsmandsmøde i mit Politikompagni i Roskilde og det trak ud selv om jeg blev ved med at pointere at al den udenomssnak ikke huede mig fordi jeg havde en kat jeg gerne ville hjem til.

Da jeg endelig kom hjem var det en meget glad Gandalf der mødte mig ved døren, noget han ikke har gjort i rigtig lang tid. På en måde tror jeg at han troede at jeg også var forsvundet og havde forladt ham for der blev storkrammet da jeg havde sat min taske.

I dag er humøret meget bedre og der er blevet leget rigtig meget og snakket rigtig meget så det går den rigtige vej, for Gandalf snakkede altid rigtig meget da vi havde Mulder. Nu er det ved at være på vej tilbage så det er en dejlig forandring.

Hvad med mig??

Well jeg savner Mulder rigtig meget, men det var den rigtige beslutning som blev taget og jeg skal give Gandalf hele min opmærksomhed for det er ham som er min lille piv-miv nu. Han er min lille dreng som holder af mig og elsker mig lige meget hvad der sker. Sorgen forsvinder på et eller andet tidspunkt og det får ikke lov til at overskygge min tid sammen med Gandalf. Han er det vigtigste i mit liv lige nu for han har brug for sin moar lige som hans moar har brug for ham ♥ ♥ ♥ ♥

Medic out.