fredag den 13. april 2012

Duften af ny madras og fyrtræ

Jeg har lige siden min diskusprolaps i september ønsket mig en ny madras og for en uges tid siden gik min drøm i opfyldelse ved lykkens gudinde.
Fandt den madras som jeg gerne ville have i JYSK og bestilte den, men fordi det var påske så måtte jeg vente lige indtil til i går den 12 april før jeg kunne få min nye seng leveret.


2 flyttemænd måtte der til at få den op på min etage og det var hård kost for dem. De stillede dyret lige uden for min lejlighed og smuttede igen. Værsåartig du må selv flytte den ind i soveværelset. Nå men det var da også okaye og jeg fik gjort det uden at ødelægge min ryg. I løbet af en halv times tid var sengen samlet og jeg var lykkelig.
Min anden gamle box madras var, har jeg regnet ud, 21 år gammel, ja det er næsten ikke til at tro vel. Så det er jo klart at jeg kunne mærke fjedrene når jeg lagde mig til at sove og min søvn måske ikke var så god.
Hele eftermiddagen i går og aftenen for den sags skyld skulle jeg liiige ind i soveværelset for at se om det nu også var rigtigt at den nye box madras stod der og fordi duften af nyt fyrtræ var så uendelig dejlig.
Hvordan har jeg så sovet i nat?
Af pommeren til, man skal vist lige vænne sig til at der ikke er nogen fjedre og den er dejlig at ligge i. Plus der i forskel til den anden også er en rigtig god topmadras med. Det er noget jeg slet ikke er vant til.




Har valgt en medium fast madras og som jeg kan mærke efter den første nat så er det det rigtige valg, heldigvis. Kan ikke med de der bløde madrasser for min ryg går fuldstændig amok.
Men jeg føler mig som en rigtig heldig kartoffel og der er desuden blevet mere plads i mit soveværelse efter jeg dumpede rammen til den gamle seng.
Tak til lykkens gudinde for at have tilsmilet mig en ny box madras :-)

Medic out

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hej ingo.flotte puder.jeg har stof hvis du mangler noget.Det kan du få når vi ses næste gang eller når du går forbi en gardinforretning så kig i deres restkurve.mum