onsdag den 28. marts 2012

Citrusuniversal af Umahro


Jeg har lånt bogen "Køkkenrevolution på høje hæle" skrevet af  Oscar Umahro Cadogan. Jeg tænkte at jeg gerne ville give min råkost salat lidt mere spice og gøre smagsoplevelsen mere interessant.

Så efter at have været i Direktør Hvid i eftermiddag efter en handy og meget flot flaske så gik jeg igang med at lave det Umahro kalder Citrusuniversal lavet af skallen og saften af 4 eller flere økologiske citroner.

Som du måske kan se på billederne så brugte jeg 6 stk små økologiske citroner købt i Netto til en rund 10 kr.

Det du gør er at rive skallen fint og bagefter presse citronerne. Herefter hælder du det på en lufttæt glasflaske og lader det stå i køleskabet i 12 timer før brug.

Denne saft kan bruge til alt undtagen agurker, så alt slags kød og frugt og grønt kan marineres sammen med lidt olie eller bare råt (det ville jeg nok foretrække til frugt og grønt). Til sommer kan man putte et par teskefulde i en kande koldt vand :-)





Skal nok vende tilbage med en vurdering af dette her Citrusuniversal når det har stået i 12 timer i mit køleskab.

Det var ordene for nu.

Medic out.

Ingen kommentarer: