søndag den 4. december 2011

Opfordring til handlende danskere givet videre

Jeg har en rigtig sød og dejlig kollega som i sommers blev overfaldet af en kunde i butikken. Det gjorde at hun blev angst og ikke følte at det var spor sjovt at gå på arbejde. Det er åbenbart sket igen i vores Valby afdeling og så er det endnu en gang gået ud over min skønne kollega.

Det virker som om at kunderne og danskerne i dagens Danmark vil blæse på os ekspedienter og synes det er i orden at være truende.

Men NEJ her stopper festen altså, NUI SGU tage jer sammen kære danskere og begynde at opføre jer som ordentlige og venlige mennesker. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi skal frygte at gå på arbejde fordi I ikke har fået noget sex, jeres arbejde er utilfredsstillende, I har glemt jeres bon og de bytteregler som bliver genfortalt til jer for gud ved hvad gang eller jeres familie er ved at gå i opløsning på grund af pengemangel op til jul og alle de juleønsker som I uendelig gerne vil honorere.

Her er hvad Eeyorenyk skriver på sin blog:
Om jeg er okay? Nej. Jeg er nervøs, bange og ked af det. Og føler simpelthen ikke at mit arbejde er dét værd. Så kære handlende; tænk jer om før I lader det gå ud over butikspersonalet. I skader meget mere end I måske tror eller er klar over. Lad være med at true, forulempe eller skade personalet. De håndhæver reglerne, de laver dem ikke. Og at du ikke har valgt at gemme din bon eller få et byttemærke på, er ikke den ansattes skyld. Så lad være med at give hende mén. Det er hårdere end du ved af.

Sådanne så er den givet videre, håber at nogen derude vil tænke sig om inden de begynder at hidse sig op over for de ekspedienter som prøver at være hjælpsomme i det mest stressede tid: JULEN.


Medic out.

2 kommentarer:

Eeyorenyk sagde ...

Hej søde Ingrid.

Nej, det var bestemt ikke en sjov oplevelse. Og helt ærligt, ved jeg ikke helt hvad jeg skal stille op lige nu. Jeg fortalte Rasmus om det kort efter, men han er sådan lidt mere "så som så" med det. Og det kan jeg faktisk godt forstå. Men jeg har det bare ikke godt. Jeg overvejer lidt at ringe eller maile til Michael, men jeg ved sgu ikke engang hvad jeg skal sige. Jeg føler mig egentlig bare lidt dum må jeg indrømme... Jeg har ikke engang fortalt det til David herhjemme endnu. For jeg føler virkelig at det er åndsvagt at tage på vej over. Så slem var han jo heller ikke. Men det var hele situationen, hele mindet om dét i sommers, der gjorde det.

Suk ...

Jeg er blevet færdig med "Bødlen" - Og har også fået læst et par andre siden. Den er FANTASTISK! Jeg elskede den fra første til sidste side og glæder mig SÅ meget til 3eren! Jeg har faktisk fået læst en del gode bøger her i løbet af november, det har været virkelig dejligt. Prøver at holde det ved lige, trods decembertravlheden.

Eeyorenyk sagde ...

Du har helt ret... Det ville være SÅ meget nemmere at kunne dét. Det ved jeg bare ikke om jeg kan blive ved med. For det vil stadig dukke op næste gang igen også.

Foreløbig har jeg en aftale med Michael senere i dag om at komme ind forbi ham til en snak. Han tog det meget "pænt", så nu må vi se. Jeg ved ikke engang hvad jeg forventer han kan gøre. Ikke rigtig noget, tror jeg. Jeg har bare brug for at snakke med én der har prøvet det samme og som også var der i sommers. Som ikke sidder og fortæller mig at jeg er fjollet, men giver mig pladsen til at komme videre. Og kan komme med noget konstruktivt forhåbentlig.