lørdag den 29. oktober 2011

Edinburgh 26-30 september 2011


Mandag den 26 september tog jeg sammen med næsten hele familien Hansen og min søsters kæreste Stevie til Edinburgh i Skotland.
Min mor havde fået turen i hendes 60 års gave og det var med flybilletter til hende og min far plus en ferielejlighed som vi alle kunne  bo i.
Inden jeg lettede fra Kastrup skulle jeg dog lige have det som er blevet min tradition når jeg skal ud og rejse, nemlig en cappuccino fra den eneste Starbucks i Danmark.
Vi fløj fra Kastrup om eftermiddagen og landede i lufthavnen i Edinburgh omkring ved en 1900 tiden (skotsk tid).
Vi tog en taxa fra lufthavnen til Lady Lawson Street hvor vi skulle bo sammen med min søster og hendes kæreste. (Nå ja dem der var afsted fra DK udover mine forældre og mig var min bror Jens).
Vi ankom til ferielejligheden og den var ikke lige som vi havde set på nettet og udsigten til Edinburgh Castle blev desværre blokeret af en meget grim og stor nybygget kontorbygning.
Men det var ligemeget for vi boede lige i midten af det hele og det var skønt.

De næste par dage tog vi rundt og kigge på alle mulige sights:
Edinburgh Castle (tøserne tirsdag)
Tartan Weaving Mill
Flymuseum (drengene tirsdag)
The Royal Mile
The Scottish Parliament Building (kun set udefra)
Queens Gallery (kun set udefra)
Palace of Holyroodhouse (kun set udefra)
Grassmarket
Last Drop (Pub på Grassmarket, helt sikkert et  besøg værd)
The Scott Monument (de unge gik alle 287 trin op og nød udsigten)
Princess Street (som var igang med at blive renoveret)
Saint Giles Cathedral
Melville Memorial
En hop på - hop af sightseeing bus tur med Majestic Tour
Royal Botanic Garden (Lissi og Stevie torsdag)
Royal Yacht Britannia (Jens, mine forældre og mig torsdag)
Arthurs Seat (Jens og Stevie torsdag)
Plus alle de andre ting som vi så mens vi gik rundt.









Når man tager til Edinburgh så skal man huske at tage sine vandresko med for det går op og ned og op og ned og der er mange bakker og trapper.
Jeg er FORELSKET i Edinburgh også selv om der er trapper over det hele. Byen har virkelig sådanne en super fantastisk charme og skotterne er  bare så super venlige, fantastiske hjælpsomme og deres sprog er helt vildt charmerende og flot. Det gik lige i hjertekulen på mig.
Når man f.eks. skal på toilettet på en resturant så kan man godt forberede sig på at skulle gå op og ned af trapper før man finder det.
Vi havde fantastisk vejr i de dage vi var der, solen skinnede og vi havde mellem 21-24 graders varme og det var helt vildt og så i slutningen af september, selv skotterne var overrasket over det. Vi havde kun en enkelt lille regnbyge og det var om tirsdagen da vi piger spiste frokost på Edinbrugh Castle.
Vores tur sluttede fredag den 30 september hvor vi fløj hjem til Danmark og jeg lovede mig selv at jeg kommer tilbage inden længe.
Det havde været den mest fantastiske ferie sammen med familien og jeg kan kigge tilbage på den med over 700 billeder og tanken om at vi virkelig havde valgt rigtigt til mine forældre for de nød ferien i fulde drag og det var bare så super dejligt at opleve.
Da jeg på et tidspunkt i flyet på vej hjem skal have fat i min pung i min taske som ligger i bagagehylden over mit sæde, så får jeg lavet en forkert bevægelse og knæk siger det i min lænd.
Ikke en fed måde at slutte ferien, men det er en helt anden historie.








Medic out :-)

1 kommentar:

Eeyorenyk sagde ...

Det lyder som om I havde en rigtig god tur... Godt! :) Kunne også godt tænke mig at komme til Skotland engang... Lige pt snakker vi dog om, om vi skal droppe skitur og storbyferie og så spare ekstra meget sammen for at tage en roadtrip over USA om 1½års tid. Kunne være SÅ fedt, hvis det kunne lade sig gøre! :D