Diskusprolaps :-(

 


Som jeg sluttede mit Edinburgh indlæg med så får jeg lavet en forkert bevægelse og knæk siger det i min lænd da jeg skal have min pung i min taske som ligger i bagagehylden på flyet tilbage til Danmark.
Jeg håber at et par dages afslapning (lørdag og søndag) kan få det til at gå over så jeg er klar til at tage på arbejde om mandagen og fortælle alle om den super fede ferie som jeg lige har været på.
Desværre så ville min krop ikke som jeg ville og mandag morgen kunne jeg ikke bevæge mig ud af min seng pga smerter.
Jeg ringer og melder mig syg og har det skidt med det over for kollegaerne fordi de så skal løbe endnu mere hurtigt.
På min arbejdsplads er vi ret heldige at vi har en sundhedsforsikring og den fik jeg meget hurtigt brug for for at kunne komme til en kiropraktor som skulle se hvad hun kunne gøre for mig. Min mor er som jeg altid siger den bedste i verden og da jeg lå hjemme og bare var i smertehelvede så ringede hun rundt til forskellige kiropraktorer for at høre om der var nogen der kunne tage mig med det samme.
Heldet tilsmilede mig og Lotte fra Privathospitalet Valdemar kunne tage mig hvis jeg kunne være nede hos hende på 15 minuter den 4 oktober så ville hun gerne se mig.
Det er her sundhedsforsikringen kommer ind i billedet for jeg ringer og spørger om jeg kan bruge den og så bliver der lige pludselig sat et større maskineri i gang.
Min kiropraktor kommer med forslaget om at jeg skulle spørge dem om jeg kunne få en CT-scanning og det var intet problem.
Så den 11 oktober efter at Lotte havde diagnosticeret mig med en diskusprolaps fik jeg CT-scanningen for at verificere at hun havde ret.
Den 12 oktober ringede jeg som aftalt for at få dommen og den var som følger: En diskusprolaps i nedre lænderyg mellem L5 og S1. Jeg havde rigtig mange smerter i venstre ben og fra mit lår og ned til under knæet føltes det som beton og når jeg gik så føltes det som om at der blev hældt blod ned i og det ville sprænges selv om det ikke kunne. Det er en rigtig ærgelig følelse at have plus det bare gør monster ondt. Hvilket også er grunden til at jeg måtte støve mine krykker af og bruge dem i en måned for at kunne bevæge mig for det kunne jeg næsten ikke. Var helt låst i venstre side.
I den første uge hvor alt det her udspiller sig kan jeg ikke få fat i min læge da han har ferie og ham som han henviste til var ikke til at få fat på, telefonsystemet gik ned hver gang jeg ringede, så jeg måtte nøjes med lægevagten og de er ikke de mest venlige mennesker, de er ihverfald ikke særlige patient minded. Jeg følte mig rigtig dårligt behandlet af dem mere end en gang, hvilket jeg også har fortalt min egen læge da jeg endelig fik fat på ham efter hans ferie.
Min læge har sygemeldt mig i 2-3 måneder så jeg kommer til at misse julehandlen, hvilket jeg er rigtig ked af, for det er den periode som jeg bedst kan lide ved at være ansat i boghandlen.
Har været heldig at få lov til at låne en bærbar pc af nogen jeg kender så jeg kan komme i kontakt med resten af omverdenen, for jeg kan ikke sidde ned på en stol og jeg må heller ikke endnu.
Det gør simpelthen for ondt, så den hedder gå så meget som du kan og ellers lig på sofaen og hyg dig.
Tjae nu må vi se hvornår det har tænkt sig at gå i orden, har fået afvide at der godt kan gå lang tid før diskusprolapsen forsvinder, men indtil videre så har jeg til efter jul. Så lad os håbe for det bedste.

Medic out.