torsdag den 23. juni 2011

Sankt Hans dag og aften

Hej derude cyberspace,

I dag har været en dejlig og travl dag på arbejdet. Da jeg mødte i morges fik jeg en lille gavepose af Katja og deri var der et udvalg af hendes hjemmelavede konfekt blandt andet træstammer og mini romkugler. Nøj hvor blev jeg glad og hun fik self et kæmpe kram af mig.

Efter at have spist 3 mini romkugler blev jeg nødt til at forevige de lækre sager
Anrettet på tallerken til aften teen efter Sankt Hans bål i Anlægget

Mikkel mente at vi skulle fejre at Katja var kommet tilbage på arbejde så han havde købt chokoladekage som vi kunne gå og smovse, det var et godt træk fra hans side:

Den bedste chokoladekage fra Føtex

Og for det ikke skal være løgn så har min ynglings græske gudinde Benedicte fået sin hue med et flot 12 tal og derfor have hun lækre muffins med til os da hun mødte ind kl 1500:

Mmmmm hjemmelavede lækre muffins fra Benedicte

Så alt i alt tror jeg at vi skal på kagekur den næste uges tid :-)

Da jeg kom hjem fik jeg lavet noget mad og bagefter var det ellers tid til at tage til bål i Anlægget.

Ved ikke hvor mange mennesker jeg havde forventet ville dukke op, men jeg må sige at jeg blev positivt overrasket for hold da op hvor folk strømmede til. Mødte også nogen gamle politihjemmeværnskollegaer og min gamle delingsfører Bent Arne bød på et glas hvidvin og en masse hjemmeværns snak inden bålet blev tændt og det stakkels orkester prøvede at overdøve de mange mennesker der var kommet for at se det med den altid smukke midsommervise.
Må sige at jeg er rigtig glad for at jeg tog til bål og fik oplevet det for det er ikke lige hver år jeg husker det.
Har taget lidt billeder og de kommer her:

Klokken er 2000 og folk er så småt ved at indfinde sig

Klokken er 2000 og folk er så småt ved at indfinde sig

Bålet og heksen

Så blev bålet tændt 

Heksen er på vej til Bloksbjerg

Bent Arne fik lige lov til at forevige mig foran bålet

View fra scenen på Anlægspavillionen

View fra scenen på Anlægspavillionen

Efter bålet var blevet tændt og vi fik set heksen drage mod Bloksbjerg og der blev sunget den altid smukke midsommervise så mente jeg det var tid til at komme hjem og slappe lidt af med en kop te og de lækre sager som Katja havde givet mig.

Nu vil jeg høre noget godt afrikansk gospel musik og nyde teen, gotterne og en god bog.

Hold jer muntre derude i cyberspace.

Medic out

Ingen kommentarer: