mandag den 13. juni 2011

London 6-9 juni 2011



Hej derude i cyberspace,

Ja min sommerferie bestod i Roskilde dyrskue og i en mindre tur til London for at besøge min dejlige søster og hendes kæreste Stevie og hunden Chewy :-)

Det er et stykke tid siden jeg har været i London og dum som jeg er så ville jeg absolut hjem og fejre min fødselsdag om fredagen, så derfor varede min tur kun fra den 6-9 juni hvor første og sidste dag kun var halve dage.

Det blev en super fantastisk ferie på trods af der ikke var så meget tid til noget som helst, men nåede dog at få set en hel del:

Mandag ankom jeg til Gatwick og min søster tog mig med til badebyen Brighton hvor vi gik op og ned af gader og stræder plus vi gik ned til Brighton Pier og kiggede lidt rundt.
Jeg fik mig et rigtig godt måltid mad bestående af Fish and Chips på en italiensk restaurant lige ud til vandet og vi besøgte en butik der hedder Primark.
Denne her butik er et sted hvor man kan bruge masser af tid på at kigge på tøj i lange baner, tasker og smykker og man kan købe sig fattig da deres varer er billige.
Da vi var færdige i Brighton tog vi hjem til Streatham til Stevie og Chewy, jeg havde købt dansk slik, pølser og french dog dressing og Stevie blev meget meget glad for alle tingene.
Her er en mand der virkelig elsker de danske haps dogs og de smager faktisk fantastiske i lune flute.


Tirsdag tog vi ud til Notting Hill for at finde Portobello Road som er stedet hvor der i weekenden er stort kræmmermarked (kald det hvad du vil), marked med brugte ting, men i dagligdagen er det butikkerne der er åbne og man kan stadig finde spændende ting overalt
Det er 24 år siden jeg har været der sidst og nej det har ikke ændret sig særlig meget, det er stadig hyggeligt at gå og kigge og blive inspireret.


En butik kun med dørhåndtag på Portebello Road

Efter en god frokost tog vi videre til Oxford Circus da min søster gerne ville vise mig en skandinavisk butik på Great Titchfield Street, her kan man få alt hvad det danske hjerte begærer incl højt belagt smørrebrød på den danske måde mmmmm :-)


Efter dette her besøg tog vi på vandrtur ned lidt ned af Oxford Street, Regent Street, Picadilly Circus og Leicester Square hvorefter turen gik tilbage til Streatham, Stevie og Chewy.

Onsdag var dagen hvor vi skulle forbi min søsters arbejdsplads så jeg kunne få ordnet mit hår og jeg blev faktisk ret flot, hvis jeg skal sige det selv.


Bagefter tog vi på Camden Marked og så det nye som var blevet bygget siden det brændte ned for et par år siden.
Det er blevet helt vildt flot og jeg elsker den måde de har bygget det op på med en masse madboder og Horse Tunnel Market; Stables Market.
Boderne herinde er lavet som autentiske heste bokse og det er totalt gennemført og man føler sig hjemme med det samme man træder ind på markedet.






Da vi går ned af hovedgaden i Camden går vi ind et sted hvor der også er en masse boder og der står en indisk dame der laver det det hedder "Treading" dvs. plukning af øjenbryn med snor og min snu søster siger til mig "det tør du ikke", hmmm jeg springer i med begge ben og siger "jo da det kan du tro" og lige pludselig sidder jeg i stolen og får en meget smertefuld behandling af mine øjenbryn samtidig med at min søster står og griner af mig :-)
Den indiske dame var en rigtig sergent af 1 grad og hvis ikke min søster havde stoppet hende så tror jeg ikke at jeg havde haft så meget øjenbryn tilbage. Alt i alt kom det til at koste 3 Pund for noget som vil koste en formue i Danmark.
Senere på aftenen farvede Lissi mine øjenbryn og det kom til at se rigtig godt ud.





Nå men efter et par timer var det tid til at tage hjemad og vi tog lige forbi en Waterstone's (boghandler) da jeg gerne ville se om jeg kunne få et par bøger billigere der end herhjemme.
Det endte med at jeg fik købt:
Ken Follett: Fall of Giants
George R.R. Martin: Game of Thrones
Bernard Cornwell: The Fort
Det bedste ved denne her handel var at der var 3 for 2 og jeg sparede en masse gode penge :-)
Tilbage til Streatham for at hente Chewy hos adoptiv bedstemor Rita, ja ja ja I skal nok få et billede af den skønne hund som forøvrigt er blevet min nye bedste ven:


Inden vi gik i seng onsdag aften ventede der mig en fødselsdagsgave fra Stevie og Lissi og det var en stor smilende Buddha figur som har stået i Stevies studie.
Han mente at den skulle jeg have med hjem og den ville give mig en masse god karma. Jeg blev så glad at jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige andet end tusind tak. Den var pænt pakket ind i julepapir og jeg blev meget meget overrasket for det havde jeg ikke regnet med


Buddha bestemte selv hvor han skulle stå i min lejlighed omgivet af mine elefanter

Torsdag var det rejse hjem tid for mig og vi tog alle 4 en tur i parken før jeg skulle afsted med toget til Gatwick.
Det var rigtig rart at se den store park hvor Chewy får lov til at løbe frit og få brændt energi af plus det var en skøn skøn park, hvor man kan gå hen og slappe af og møde andre med hunde.

Lille park
Stor park med Chewy som skudt ud af en kanon
Chewy, Stevie, Lissi og mig
Efter denne her tur i parken tog vi hjem til lejligheden, smuppede min kuffert og så gik turen ellers hjem til lille Danmark.
Jeg var godt nok træt og brugt efter en lang dag da jeg endelig landende i min egen lejlighed kl.1900.
Har haft en fantastisk tur og glæder mig rigtig meget til at komme til London og besøge min søster og svoger igen i det nye år og denne gang bliver det en hel uge for 3 dage er helt klart for lidt i skønne menneskers selskab.

Det var ordene for nu.

Medic out

2 kommentarer:

Eeyorenyk sagde ...

Hehe, tak. :) Tænk, hvis man så så frisk og veloplagt ud altid, hva'? Ville dælmne ikke være dårligt. :p

Medic sagde ...

Nej det ville virkelig være super fantastisk.
Du kan bare se billeder af mig efter min søster havde ordnet mit hår, wow jeg ser jo fantastisk ud, meeen sådanne kan man jo bare ikke se ud hver dag.
Men som du siger det ville dælmne ikke være dårligt :-P