torsdag den 5. maj 2011

Danmarks befrielse d. 4 maj 1945

Hej derude i Cyberspace,

I går var det den 4 maj og den dato har en helt speciel betydning for Danmark.
Der var det 66 år siden at vi blev befriet af Feltmarskal Sir Bernard Law Montgomery og hans allierede styrker fra den tyske besættelse der havde varet i 5 lange år med mørkelægning og krig.

Hvert år har jeg i alle de år jeg kan huske det markeret denne dag med at sætte lys i vinduet og det gjorde jeg også i går:

Det er samtidig min hyldest til frihed og til dem som kæmpede bravt for Danmark og som måtte ofre deres liv for at vi kunne blive frie igen.

Faldt over en befrielsessang der hedder "Danmark Frit - En lærke letted" og et af versene lyder sådanne her:

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår - og Danmark frit,
- og Danmark frit.
(Melodi: Math. Christensen 1945 - Tekst: Mads Nielsen 1945)

SMUKT synes jeg.


Fandt lige hele sangen på youtube:





Til sidst skal vi da lige have frihedsbudskabet:




Ære være Dem der faldt for vores frihed.

Medic out.

Ingen kommentarer: