mandag den 4. juni 2007

Hyggelig weekend

Hej derude i cyperspace,

Jeg har haft en rigtig hyggelig weekend sammen forskellige mennesker.

Fredag sendte jeg Toby til Jylland, hvor de skulle deltage i HGT 2007 lørdag og søndag, holdet N.A.R.H.A.T fik en rigtig flot 3 plads, så TILLYKKE herfra :-D

Fredag aften var jeg ude og regulere trafik i forbindelse med Danser med Drenge - Under åben himmel koncerten her i Ringsted og det var som altid vældig hygsomt.
Da jeg aldrig har været til koncert med Danser med Drenge vidste jeg ikke lige hvad jeg skulle forvente, men jeg må sige at bandet overrasker mig og de var bare gode til at få publikum med sig.
Onkel Stanley var godt nok en spøjs fætter og en rigtig hyggeonkel, men da han begyndte på fællessang nr. 3 gik det lidt sjove af, som luften der suser ud af en ballon.
Da de var færdige skulle vi jo tilbage til arbejdet og det gik faktisk smertefrit at få alle biler og tilskurer væk fra koncertområdet.
Så alt i alt en god og hyggelig aften.

Lørdag skulle jeg til København for at mødes med Zøvnig og da vi endelig fandt hinanden så gik snakketøjet på os begge to.
Jeg slæbte ham med i en perlebutik som ligger på Vendersgade i kælderen, men vi fandt den kun efter at vi havde ledt efter den i et stykke tid og fordi jeg spurgte mig frem hos Panduro Hobby på Nørre Farimagsgade.
Hold da op hvor var der mange perler og i mange forskellige størrelser og udformninger og jeg kunne slet ikke finde ud af om jeg skulle have noget så jeg købte ikke noget denne gang.
Derefter så gik turen til Østerlandsk Tehus hvor jeg skulle have min favorit te, Grøn te med ananas og så fik jeg også lige købt lidt Twinings Earl Grey.
Vi blev lidt sultne og spiste god mad på en cafe der ligger lige om hjørnet fra Nørreport station.
Herefter foreslog Zøvnig at vi smuttede en tur i Fields og kiggede i Game efter et tilbud på DS-spil som han havde set, men da vi kom derud så var der ikke ret meget tilbage og slet ikke noget interessant.
Dog fandt jeg et Gamecube spil som jeg har ledt efter i et stykke tid, nemlig Mario Golf Toadstool Tour og det måtte jeg simpelthen bare eje for det er ret sjovt at spille også selv om jeg ikke kan lide golf i virkeligheden *SS*
Vi kiggede kort i EB-Games, men gik uden at købe noget.
Da jeg skulle videre til min bror og besøge ham og børnene så skiltes vores veje for denne gang, men det var bare så hyggeligt at se Zøvnig igen.

Det må vi gøre igen en dag i fremtiden :-D

Mit besøg hos min bror gik godt, min nevø og 2 dejlige niecer var vildt glade for at se mig og vi legede og snakkede og kørte futtog (det som de anholdte bliver sat i når der er for mange at holde styr på for politiet) og så var min dejlige niece danse ballerina det meste af eftermiddagen.
Jeg blev til aftensmaden , men tog fra hovedbanen ved en 20 tiden da jeg var en smule busted efter den lange dag.

Kom hjem og surfede lidt på Internettet og gik i seng.

Søndag var bare afslapningsdag og jeg nåede dog at komme til fødselsdagsparty uden at vide det var der hos mine forældres veninde Rigmor, da min far kom forbi og hentede mig for en kort bemærkning.
Dagen sluttede med at Toby kom hjem og jeg så nogle at de billeder som han havde taget i Jylland og vi hyggede os indtil det blev sengetid.

Så alt i alt en rigtig hyggelig weekend :-D

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det lyder som en rigtig hyggelig tur i har haft. Næste gang du kal til København kan det betale sig at besøge en forholdsvis ny perlebutik som ligger på 2. sal i Skoubogade 6 - indved strøget og Jorcks passage - her finder du mange fine perler og sparer 50% i forhold til butikken i Vendergade,