torsdag den 15. juni 2006

Sat i skammekrogen på arbejdet!!


Nå men dagen i dag var dagen hvor jeg skulle bytte mit skrivebord overfor Tina ud med et andet nede i "skammekrogen" som jeg kalder det.

Grunden til jeg er blevet flyttet er at hende som jeg har været barselsvikar for, er kommet tilbage i dag og skulle have sit skrivbord tilbage.

Så nu kommer jeg til at spendere de næste 2 måneder uden nogen at snakke med, uden telefon og med chefen lige bag ved mig i "tårnværelset" i "skammekrogen".

Fra det ene øjeblik til det andet er jeg lige pludselig uden for fælleskabet, mit skrivbord er skilt fra de andres af en reol og jeg kan kun lytte til deres samtaler og det er sq svært at blande sig når man sådan ikke rigtig er inkluderet i kontor-fælleskabet.

Men hvad jeg må jo tage det som en oplevelse og håbe på at denne her sidste tid kommer til at gå stærkt så jeg ikke behøver bekymrer mig om hvad der nu skal ske.

En mærkelig følelse som jeg ikke kan forklarer har bredt sig i mig, damn de næste 2 måneder bliver svære at komme igennem.

Tror det er en følelse af at være til overs der præger mig, for det er jo det jeg er og i de næste 2 måneder skal jeg lave det man kan kalde arkiveringsarbejdet og hvad de nu har lyst til at sætte mig til.

Nå men jeg overlever nok og som jeg sagde før så går det nok for om 2 måneder er det overstået.

Indtil videre tager jeg det med et smil og andet kan jeg jo ikke gøre :-D

Ingen kommentarer: