tirsdag den 5. juli 2016

Gaffeltruck kursus i maj måned


Jeg har da helt glemt at skrive lidt om et af de hårdeste kurser jeg har været på i meget lang tid. Fra mandag d. 23. maj til tirsdag d. 31. maj tog jeg mit gaffetruck certifikat i Rønne efter aftale med jobcenteret og HK.

Hvorfor spørger du måske, vil du have et gaffeltruck certifikat?? Well jeg vil gerne forbedre mine chancer for at få et varigt job her på Bornholm og mange af de job man kan søge der skal man have sådanne et bevis.

Det jeg ikke havde regnet med var at man både skulle til teoriprøve og køreprøve de sidste to dage af kurset. Det gjorde jeg blev en del stresset fordi jeg ikke synes at jeg overhovedet havde styr på maskinerne. Så jeg kæmpede som en gal for at blive klar.

Det kostede en del tårer om aftenen, men jeg holdt ved og læste hele ugen på teorien og prøvede at vise at jeg sagtens kunne køre en gaffeltruck når vi havde køretid. Har aldrig i mit live prøvet kræfter med sådanne en maskine så det var en svær opgave for mig.











Onsdag var det officielt den dag hvor vi skulle til at give kage hvis vi lavede fejl på banen til og med fredag. Jeg blev en af de første på den liste fordi en af mine med-kursister mente at han skulle parkere gaffeltrucken meget tæt op af rullebanen.

Da jeg skulle flytte trucken så kørte jeg tre gange på rullebanen, ikke med min gode vilje og jeg blev vist en smule irriteret over hans ubetænksomhed. Men jeg gav kage og havde lært en lektion med at dreje på rettet før jeg var kommet fri fra rullebanen.


En af damerne på kurset skulle også give kage og hun havde lavet en lækker tung chokolade lagkage med et tyngdepunkt symbol på kagen. Den blev vel modtaget og vores instruktør fortalte os at sådanne en kage havde han ikke i sin samling.

Om fredagen begyndte det hele lige pludselig at blive lidt lettere og jeg havde en super god dag. Der var det som om at jeg godt kunne dette her og at jeg nok skulle klare at bestå prøverne efter weekenden hvis jeg tog mig alvorligt sammen.

Mandag stillede vi alle til teoriprøven og alle bestod undtagen én, men han bestod så tirsdag morgen til hans anden og sidste chance teoriprøve lige inden køreprøven. Det var vildt mærkeligt at sidde og svare på spørgsmålene på computeren og have masser af tid til at kontrollere ens svar. Jeg var den sidste der kom ud fordi jeg ville være sikker på at det jeg havde svaret var ok.

Vi fik kørt en hel del mere mandag og pudset vores egenskaber af inden køreprøven tirsdag. Tirsdag morgen kom meget hurtigt og jeg trak det kort som I kan se på billedet og nøj jeg var en smule lettet for det var ikke et af de slemme. Ingen rampekørsel og ingen rullebanekørsel.


Vi fik vist 1 1/2 time til vores køreprøve, men jeg følte det kun som en halv time eller lidt mere. Og jeg er ganske sikker på at prøvesagkyndig har kigget forkert på klokken. Men ved at tage det stille og roligt og tænke sikkerhed så bestod jeg også min køreprøve.

Nøj hvor var jeg dog bare glad :-) Det kan slet ikke beskrives hvordan jeg havde det da jeg fik det af vide og da jeg fik overrakt mit bevis lige inden vi sluttede kurset. Min med-kursister oplevede en kvinde som kæmpede med sig selv og måske var jeg lidt belastende for mine omgivelser.

Det jeg har lært af dette her er at jeg kan alt hvad jeg sætter mig for. Men jeg skal være bedre til at styre mine følelser og lade være med at ødelægge det hele for mig selv med dårlig selvtillid. Jeg kan hvad jeg vil uanset hvad jeg hopper ud i. Jeg skal bruge min positive energi på at opnå de resultater jeg gerne vil have.


Jeg tror næsten jeg er den eneste boghandler med et gaffeltruck certifikat og det er jeg ret stolt af :-)

Har du gaffeltruck certifikat??
Var dit kursus let eller svært??
Har du haft brug for det??

Medic out.

Ingen kommentarer: