tirsdag den 1. april 2014

Anmeldelse af En Rejse Gennem Nætterne

Bagsiden fortæller:
12 gåsehudsskabende gysernoveller af forfatteren til Den Store Djævlekrig, Himmelherren, De Hvide Mænd og Slaget i Caïssa.

Tolv mørke nattetimer, tolv mørke gys, tolv mørke skæbner.
To nætter med angst, frygt og rædsel - og mareridt.

Velkommen til midnatstimen.
















Anmeldelse:
Hvis du vil have gys så skal du helt sikkert læse denne her bog af Kenneth Bøgh Andersen. Jeg sad det meste af tiden med mit hjerte helt oppe i halsen og følte mig skræmt. Denne her bog er fantastisk.

Har læst mig til at det er to bøger som er slået sammen til en der er genudgivet i 2010. Vi møder i starten en ved navn Carmarde som byder os ind i hans hjem af fortællinger der starter ved midnatstid. Der er en fortælling for hver time af natten.
De er skræmmende i enhver hensende for de omhandler det onde i os, de ønsker som vi ikke tror vil gå i opfyldelse. De ønsker som vi ønsker når verden går i mod os. De ønsker som vi må betale for at få opfyldt hos den mørke herre, Djævlen, med enten vores sjæl eller noget andet som står os kært.

Hvis du vil have en pædagogisk bog så skal du ikke vælge denne her. Du får fortællingerne råt for usødet. Der er ikke lagt fingre imellem og det er skønt. Her kan du gyse lige så meget du gerne vil uden en løftet pegefinger om hvad gyser fortællinger må indeholde for at de små poder ikke bliver bange. Det er netop det der er meningen med genren. Vi skal blive bange og mærke gysets kolde klamme hånd lægge sig om vores hjerte. Her er der i hvert fald nogen som kunne lære noget af når der skal skal skrives gyser noveller. Kenneth Bøgh Andersen og Camarde har publikummet i sin hule hånd og slipper os først når det sidste punktum er sat.

Jeg vil helt sikkert læse bogen igen for den satte sit aftryk på mig på en eller anden måde. Vi er ikke helt færdige med hinanden, der er nuancer og detaljer som jeg helt sikkert har misset i denne her første gennemlæsning som jeg vil finde når jeg tager bogen frem igen for at fordybe mig i gysets fortælling om menneskets sorte sjæl.

Kan anbefale at man spreder fortællingerne ud over et par nætter sådan at man får det ud af dem som det var tiltænkt da det var to bøger. Ellers så ender man med at blande ting sammen og regne plottet ud alt for hurtigt i den sidste ende. De handler jo om at man skal gyse og det gør man kun hvis man tager et par fortællinger af gangen hver aften. Det gjorde jeg og jeg fik den bedste og mest gysende oplevelse ud af det.

Bogen har jeg selv købt hos en boghandler til 29,95 kr. Den er udgivet af Forlaget Høst & Søn. Forfatteren er som sagt Kenneth Bøgh Andersen. 5/5 stjerner

2 kommentarer:

Eeyorenyk sagde ...

Åh, jeg elskede også denne her bog. Men okay, hvornår har jeg ikke elsket noget af den forfatter? :P

Simone sagde ...

Den er nu blevet smidt på min "Jeg skal læse denne bog i sommerferien - liste" :D