fredag den 21. juni 2013

Anmeldelse af Skæbnekald

Bagsiden fortæller:
Der sker mærkelige ting med Daire Santos. Verden omkring hende går i stå. Hun bliver forfulgt af lysende skikkelser og krager, der skriger uforståelige budskaber til hende. Og i drømme hjemsøges hun af en mystisk dreng med unaturligt blå øjne ...
Daires bedstemor er den eneste, der kan fortælle hende sandheden: Daire har mødt sit skæbnekald. Hun er søger – den kaldede, som kan rejse mellem de døde og de levendes verden.

I en lille by i New Mexico, hvor bedstemoren bor, møder Daire Dace, drengen fra hendes drømme. Det ryster hende for alvor – for enten er Dace den, skæbnen har udvalgt til hende. Eller også er han den fjende, som hun er kaldet til at bekæmpe.











Anmeldelse:
Jeg var meget spændt på at læse denne her bog da jeg har læst den første bog i serien De Udødelige og der var jeg ikke særlig imponeret. Tværdigmod synes jeg den var spild af tid.

Men Skæbnekald er ikke spild af tid og jeg nød den rigtig meget. Specielt fordi jeg kan mærke at Alyson Noël har udviklet sig som forfatter.

I denne her serie som hedder Soul Seekers følger vi 16 årige Daire Lyons senere Santos som rejser med sin makeupartist mor rundt i verden på diverse filmsets. Hun har mareridt om ravne og afhuggede lemmer og går fuldstændig beserk uden at vide hvorfor i Marokko. Efter at være blevet fløjet hjem til USA, hvor hun de næste mange år har flyforbud så ender hun hos sin farmor Paloma i byen Enchantment i New Mexico.

Her finder hun ud af at hun er næste generation af Søgere og hun er Vindens Datter med et totemdyr som er en Ravn. Hun bliver kastet ud i sin visionsfærd i en hellig hule fordi tiden er knap inden den onde familie Richter vil prøve at overtage oververden, mellemverden og underverdenen til deres eget forfærdelige mål.

Cade Richter er en usympatisk ung mand som er helt igennem ond, selv hans hjerte er sort af ondskab. Hans tvilling Dace Whitefeather er drengen fra hendes drømme og de er åbenbart bestemt for hinanden. Han er lys, lækker, fantastisk og uimodståelig for Daire. I forhold til at Daire ikke har så meget erfaring som søger så klarer hun sin første udfordring ganske godt med hjælp fra Dace og deres totemdyr.

Jeg kom til at holde rigtig meget af farmoren Paloma og var helt sikker på at Daire ville være ene og alene til sidst i bogen, men........ Nå ja jeg skal også lige runde Daires mor Jennika som i 16 år har gjort alt for at Daire ikke skulle mangle noget eller være lige så uheldig som hende og blive gravid som 16 årig. Hun er virkelig godt portrætteret og man kan virkelig føle kampen mellem hende og Diare i bogen, mor prøver at sætte skik på sin datter som er total hemmelighedfuld overfor hende med hensyn til hvad der sker i hendes liv efter hun er flyttet til New Mexico.

Alt i alt en rigtig god læseoplevelse og jeg glæder mig til at starte på bog to. Er faktisk helt vild med hele konceptet som Alyson Noël har brygget sammen. Jeg kan varmt anbefale serien til alle som har lyst til sidde klinet i sofaen med en god kop te og spænding til det sidste for det giver bogen helt sikkert læseren.

Bogen er fra et bogbloggertræf.  Forlaget Alvilda har udgivet den og den kan købes i landets boghandlere til 249,95 kr. 4/5 stjerner.

Ingen kommentarer: